Folkeskoleforlig
2   398

Radikale: Vi blåstempler ikke folkeskoleforlig

De Radikale accepterer ikke nationale test og elevplaner, selvom de som regeringsparti nu indgår i folkeskoleforliget. Det siger partiets børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, til folkeskolen.dk.

"Det er helt naturligt, at vi som regeringsparti nu indtræder i forliget, men vi blåstempler ikke de nationale test. Det var netop modstanden mod testene, der førte til Radikale Venstres historiske exit fra forliget", siger Lotte Rod.

Hun erkender, at der er et flertal uden om partiet, der er for de nationale test. Men det betyder ikke, at partiet nu blåstempler test ved at indgå i forliget, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi vil meget gerne være med til at tage ansvar for alle de mange andre ting, vi også skal diskutere. Og vi radikale glæder os over, at regeringsgrundlaget klart siger, at test skal tilrettelægges som interne, pædagogiske redskaber og ikke til rangordning. Det er vi meget tilfredse med", siger hun.

SF: Vi er heller ikke begejstrede for nationale test

I tirsdags havde Folketingets børne- og undervisningsudvalg deres første møde efter folketingsvalget, hvor de forskellige ordførere også deltog.

Uddannelsesordføreren for SF, der ligesom De Radikale har stået uden for forliget indtil nu, sagde efter mødet, at partiet nu har fået en mulighed for "at gå i dialog om de ømme punkter" ved at indgå i folkeskoleforliget. 

"Vi er ikke umiddelbart begejstrede for nationale test, så det er en af de ting, vi må se på udformningen af, fortalte SF's uddannelsesordfører, Anette Lilja Vilhelmsen.

Ekspert: Normal skik at gå med i forlig

Som regeringspartier er SF og de Radikale automatisk blevet en del af folkeskoleforliget, eftersom den borgerlige regering ikke valgte at opsige forliget inden folketingsvalget.

Det betyder, at både Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti efter valget er en del af folkeskoleforliget.

Og det er helt normal skik på Christiansborg, forklarer en ekspert.

"De nye regeringspartier går ind i forliget på den præmis, at de accepterer det gældende forlig", siger Flemming Juul Christiansen, der er adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Fremover kan partierne så påvirke forliget med forslag, men alle i kredsen skal nikke godkendende til dem, siger han. "Hvis de ikke gør det, gælder det foreliggende forlig, med mindre alle bliver enige om ændringer", siger Flemming Juul Christiansen. Ellers vil der være tale om forligsbrud.

Fogh begik ikke forligsbrud

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste i 2002, at partiet begik et forligsbrud ved at afskaffe den obligatoriske modersmålsundervisning, fordi Venstre i valgkampen havde meldt ud, at de ville afskaffe den og efter valget havde et flertal for det løfte.

På Christiansborg er der tradition for, at alle regeringspartier kommer med i gældende forligskredse. I 2001 kom de Konservative med i folkeskoleforliget, og i 1982 kom alle fire firkløver-partier også med i folkeskoleforliget.

"Det er en følge af, at hele regeringen står inde for lovforslag. En regering skal regere sammen", forklarer Flemming Juul Christiansen. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ