Forskning

Nedtrykte unge står alene med problemer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Unge, der mistrives, står ofte alene med deres problemer. Men nogle af dem fremhæver, at de har fået støtte fra en lærer. Det viser en ny forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet: »Når det er svært at være ung i DK«. 33 såkaldte gråzoneunge mellem 15 og 24 år er blevet interviewet.

Fælles for unge, der mistrives, er, at de konstant har et kritisk blik rettet mod sig selv, og flere af dem straffer sig selv meget hårdt. Ofte har de unge problemer med deres forældre. Derimod får nogle af dem støtte fra andre familiemedlemmer eller fra en lærer. For eksempel fremhæver Jonas sin lærer, der hjalp ham meget, da hans forældre blev skilt. Han var 12 år, og læreren var rigtig god til at se, når han havde det skidt. Især husker han, at hun indkaldte hans forældre til et møde og fortalte, at deres skilsmisse lige nu gik hårdt ud over deres børn. Og det hjalp, fortæller Jonas.

Læs: »Når det er svært at være ung i DK« på cefu.dk

 

 

Powered by Labrador CMS