Hvis man forud lader forstå, at man stoler på sine elever, og man derfor naturligvis er sikker på, at de vil lave et godt resultat, ja, så vil resultatet også alene af den årsag blive bedre.

Hvis man modsat lader forstå, at man betvivler deres evne til at klare opgaven, så vil resultatet også blive dårligere.

Forventningen påvirker eleverne og altså derigennem resultaterne. Hvilke forventninger har mon lærere - og forældre - til en elev med anden etnisk baggrund, som går til prøve i en dansk skole? Hvilke forventninger har de samme forældre til deres barn, som går i en friskole og med lærere, som de kan tale med?

Heraf kan man udlede forskellige ting, men ét kan ikke diskuteres. Det er bedre at tage telefonen og tale med barnets lærer, han vil altid kende standpunktet mere nøjagtigt og bedre være i stand til at forklare tingene end nogen prøve - den være sig national eller kommunal.

Man gør klogt i at stole på sine elever - have tillid og rose - lade dem vide, at man stoler på, at de gør det godt. Eleverne vil altid - ganske som andre mennesker - gøre deres yderste.

Chefer mangler ofte nogen til at rose sig. Hvis de er meget heldige, kan medarbejderne gøre det - det virker.

Prøver bør begrænses til det absolut nødvendige. De gør ingen klogere, de er direkte skadelige for de dårlige - de svage. De dygtige vil som sædvanlig kunne påregne et godt resultat - prøverne gør hverken fra eller til. Prøver har altid mindet mig noget om ham, som vejede grisen en ekstra gang, fordi han regnede med, at selve vejningen ville bevirke, at den var blevet federe - selvom han godt vidste, at det, som krævedes, var mere foder.