Evaluering kræver tålmodighed

Enhver evalueringsindsats må begynde på den enkelte skole, mener den skotske evalueringsekspert og professor Kay Livingston, som for nylig var i Danmark

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor Kay Livingston registrerede det straks, da hun kom tilbage til Danmark denne gang. Sproget omkring folkeskolen er mærkbart forandret, siden hun var her for første gang i starten af 90'erne.

»I bruger nogle andre ord om skolen. Jeres sprog er anderledes. Dengang var det utænkeligt at se ord som 'fokus på kvalitet' eller 'kontrakter med skolerne'. Dem benytter I flittigt i dag«, bemærker Kay Livingston. Hun er professor på Univer­sity of Glasgow i Skotland og har været ansvarlig for forskningsarbejde blandt andet om evaluering i både Skotland og EU.

Hendes speciale er udvikling af skolen og ikke mindst behovet for at skabe sammenhæng mellem den interne og eksterne evaluering. Det skal der til, for at evaluering skal give mening og føre til en bedre folkeskole, mener hun.

»Udfordringen er, at der er forskellige formål med at evaluere. De eksterne evaluatorer er typisk ansvarlige for de offentlige midler, så de har brug for at kunne konstatere, at de får noget for pengene, hvor den interne evaluering gennemføres af lærerne og typisk fokuserer på kvaliteten af undervisningen. Men i begge tilfælde er målet jo at skabe en endnu bedre skole. Det er de nødt til at fortælle hinanden først«, mener Kay Livingston, som var i Danmark i november for at inspirere det københavnske skolevæsen i dets bestræbelse på at forbedre folkeskolen i hovedstaden som led i »Faglighed for Alle«.

Hendes råd til de københavnske embedsmænd og skolefolk og alle andre i den danske folkeskole såmænd er at begynde enhver evalueringsindsats ude på den enkelte skole.

»Alle omkring skolen skal kunne se, hvad man allerede har opnået. Det skaber tillid på skolen, og det skal være udgangspunkt for dialogen om fremtidens udfordringer i forhold til de nationale eller kommunale mål, der er sat for folkeskolen«, siger hun, der også maner til tålmodighed.

»Lad være med at begynde med ti forskellige indsatsområder - fokusér på én ting og læg en tidsplan for, hvad der skal gøres for at ændre på forholdene. Se på de små skridt, som går i den rigtige retning. Så lærerne opdager, at de kan bruge det til noget. Og så husk, at det altid tager længere tid, end I tror. Når I har lagt en tidsplan, så kan I roligt fordoble tidsforbruget med det samme«.

Mål for en bedre skole

Sammenhæng i evalueringen stiller krav om dialog. Det lyder banalt, men ikke desto mindre er det ofte den, der halter. Hvis den eksterne evaluator ikke ærligt og åbent fortæller, hvad hans ærinde er, og heller ikke inddrager lærerne i den konkrete evaluering, skabes modstand og mistillid.

»Hvis man som lærer ikke ved, hvorfor man bliver evalueret, så vil man gøre alt for at prøve at undgå det. Du skal være en meget modig person, hvis du er parat til at gå planken ud og ikke aner, hvad der sker med dig, når du ryger ned. Hvis du derimod ved, at det bliver en blød landing, er du parat til at gøre det. Derfor skal læreren vide, nøjagtig hvad evaluatorerne kigger efter, og også have mulighed for at gå i dialog med dem. Så kan læreren få tilføjet noget«, siger Kay Livingston.

Hun har sammen med skolefolk fra 12 europæiske lande, blandt andet Danmark, udarbejdet den såkaldte Syneva-deklaration, der er en metode til dialog, når evaluering kommer på dagsordenen.

»Vi sætter fokus på nødvendigheden af gennemsigtighed i evalueringssystemet. Der er ikke én måde at evaluere på, som skal kopieres fra et land til et andet, men udfordringen er den samme. Hensigten er, at en gruppe af lærere eller skoleledere skal sætte sig sammen og diskutere de 12 udsagn. Hvad betyder de for os, og er vi enige. Det skal udfordre deres tænkning, og det flytter også kvaliteten af undervisningen«.

»Derfor er man nødt til at gøre sig klart forud for evalueringen, hvad man kan stille op. Lærere er realistiske - de ved godt, at der ikke er en gryde med guld til hver skole, men der skal være en konkret og realistisk plan for, hvad der kan gøres. Og det behøver ikke altid være penge - det kan også være at give mulighed for at styrke samarbejdet mellem distriktets skoler, så de kan hjælpe hinanden. En skole har måske brug for lederudvikling, mens en skoleleder på en nærliggende skole kan fungere som mentor«, siger Kay Living­ston.

Syneva

Ordet syneva er sammensat af de første bogstaver i synergi og evaluering og er et netværk med medlemmer fra 12 europæiske lande.

Indholdet er 12 enkle udsagn om god evaluering i skolen:

1. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling

2. Alle har ret til at blive inddraget

3. Alle involverede skal have en fælles vision for formålet

4. Evalueringen skal være åben og gennemskuelig

5. Evalueringen skal føre til udvikling af læring og undervisning

6. Evaluering er en vedvarende proces

7. Muligheder for at dele praksis­erfaringer og opbygge fælles viden

8. Løbende professionel udvikling af alt pædagogisk personale

9. Resultater fra nationale og internationale sammenlignende studier skal kobles til den interne evaluering

10. De involveredes rolle skal være klar fra starten

11. Synergi kræver tillid, tillid kræver dialog, og dialog fører til en fælles forståelse

12. Ingen resultater fra enkelte aktører har større legitimitet end andre.

Læs mere