Selv de bedste venskaber og fællesskaber bliver for alvor sat på prøve, når der er mammon i spil. Det har vi med al uønsket tydelighed fået demonstreret i forbindelse med hundeslagsmålet om KTO-puljen (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte).

De tre store organisationer, BUPL, Foreningen for Pædagoger og Klubfolk, Dansk Sygeplejeråd og Lærernes Centralorganisation kunne ikke enes. Først da KTO-formand Winckler smækkede med spanskrøret, og arbejdsgiverne hostede op med lidt ekstra godbidder, blev det pinlige forløb bragt til ophør. Fordelingen af puljemidlerne er altså faldet på plads, og af presseomtaler fremgår, at lærerne er gået sejrrigt ud af kampen. Anni Herfort har da også i diverse udtalelser udtrykt tilfredshed med resultatet: med denne fordeling af puljerne er der skabt mulighed for at finde fornuftige løsninger på forhandlingerne om arbejdstid og løn.

Løn! Gør formanden i sine udtalelser sig ikke skyldig i en mindre fortalelse? Skulle hun ikke rettere have sagt: arbejdstid og ny løn?

I KTO's omtale af det afsluttede puljeslagsmål hedder det, at 'det er forudsat, at for grupper, der ikke er overgået til ny løndannelse, anvendes midlerne (puljerne) til at finansiere overgangen'.

Denne detalje mindes jeg ikke at have set i Annis udtalelser!

Det falder derfor nærliggende at spørge: er der knyttet sådanne betingelser til delforliget om fordelingen af puljemidlerne? Hvor stor en del af midlerne er i bekræftende fald omfattet af denne betingelse? Betyder forliget, at vore forhandlere allerede nu har accepteret, at lærerne skal på ny løn? Og ... i tilfælde af at lærerne heller ikke denne gang kommer på ny løn, skal der så leveres penge tilbage til KTO?

Hurlumhejet omkring fordelingen af puljemidlerne må i øvrigt vække til eftertanke hos vore forhandlere: når man centralt slås og opfører sig endog meget lidt anstændigt, hvordan forestiller man sig så, at dette slagsmål skulle kunne foregå nemmere ude lokalt? Foruden slagsmål mellem organisationerne og medlemmer indbyrdes skal der lokalt også strides med arbejdsgivere, der glimrer ved mangel på tilstrækkelig kapacitet og lødighed.

Poul Erik Madsen

kredsformand

Lærerkreds 44, Køge-Vallø

Svar

Selvfølgelig har vi ikke accepteret, at lærerne skal på ny løn. Det er kun medlemmerne selv, der ved urafstemningen kan beslutte det. Men som kredsformand ved du jo udmærket, at selv om vi ikke stillede krav om, at lærerne skulle gå over på ny løn, så gav kongressen os mandat til at undersøge mulighederne, hvis arbejdsgiverne stillede dette krav.

Det har de så gjort. Derfor undersøger vi, om det vil være muligt at finde frem til et nyt lønsystem, der kommer medlemmerne til gode. Lad mig gøre det helt klart: Det er udelukket, at vi anbefaler et lønsystem med 'fedterøvstillæg' og andre former for subjektive belønningsmekanismer. Vores helt klare forudsætning er, at et nyt lønsystem kun er interessant for lærerne, hvis det dels er i overensstemmelse med folkeskolens virkelighed, dels kan sikre lærerne bedre lønvilkår. Det sidstnævnte er baggrunden for, at hovedstyrelsen har givet mig mandat til at forhandle mig til så stor en del af KTO-midlerne (Kommunernes Tjenestemænd og Overenskomstansatte) som muligt - også når det gælder de puljer, der er afsat til ny løn.

Såvel arbejdsgiverne som en række KTO-organisationer har klart tilkendegivet, at man ønsker at anvende så stor en del af overenskomstmidlerne som muligt til ny løn. Hvad der sker med vores andel af midlerne, hvis vi beslutter at forblive i det nuværende lønsystem, må jo i givet fald komme an på en prøve. Men det vil være naivt, hvis man ikke gør sig det helt klart, at arbejdsgivernes interesse for at forgylde de medlemsgrupper, der forbliver på 'gammel' løn, er yderst begrænset.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF