Debat

Betænksom formand

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I det taktiske, strategiske spil omkring Overenskomst 99 kan vi dødelige medlemmer blot se til, at aktørerne ifølge journalisternes udlægninger deltager i et usolidarisk cirkus-raid kaldet fællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Hvad der er rigtigt, skal her stå åbent, da vi kun kender 'en del af sandheden', og Anni Herforts ord om, at forhandlinger ikke skal føres i pressen, er yderst kloge og betænksomt i et solidarisk fællesskab, men glædeligt er det trods alt, at hun i opslaget 'Pengene i hus' dels kan glæde sig over resultatet med fordelingen af puljen, dels kan skuffes over forløbet om fordelingen. Ikke mindst 'vennerne' fra BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) og DSR (Dansk Sygeplejeråd) udviste manglende solidaritet ifølge pressen. Jeg troede naivt, at sådanne strategier var aftalt, inden pengene overhovedet kom på bordet, men sådan er er forløbet åbenbart ikke. Sikkert er det, at dette forløb kræver en grundig evaluering på et senere tidspunkt, en evaluering, Anni Herfort 'lover os' i opslaget.

Bjarne Danielsen

Brande

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler