På dagsordenen netop nu er ikke kun ny løn for lærerne, men i virkeligheden også, om Danmark fremover vil bibeholde folkeskolen som den væsentligste kulturbærer/formidler af, hvad vi i generationer har værnet om og holdt i hævd som vores umistelige hjerteblod, lærings- og dannelsessted for titusinder af opvoksende unge i en dansk kulturtradition.

Hvordan ændres så denne institution, arbejdsplads for cirka 3/4 million danskere, små som store? Ny - og højere - løn er guleroden, vi sakker bagud, kommer ikke med på toget og så videre, de sædvanlige trusler, svindelnumre og platheder, som enhver kender til trivialitet, når større eller mindre befolkningsgrupper skal narres til at godkende tiltag lodret i modstrid med egne vitale interesser.

At ny løn-problematikken samtidig med new management-tankegangen med sin dehumanisering af arbejdspladsmiljøer vil få en altødelæggende indflydelse på en institutionstype som folkeskolen, må stå ethvert tænkende menneske lysende klart. En produktionsfremmefilosofi styret af blandt andet interne, skjulte, konkurrenceinspirerede løntillæg, der har sit egentlige udgangspunkt i markedskræfter og junglelov, underkastet styring og kontrol med produktudvikling af varen folkeskoleelev. En arbejdspladsudvikling, der vil forpeste samarbejdsklima og produkt og fjerne de nuværende og civiliserede samarbejdsformers princip om kollegial ligeværdighed.

Et skrækscenarie, hvor lærerne i stort tal og i endnu højere grad end nu ved 60-års alderen vil forlade institutionen.

Utallige har advaret mod styringsmæssig anvendelse af økonomitænkningens temmelig primitive og ensidigt faglige rygmarvsparatviden. En leder i Politiken taler direkte om 'økonomers og juristers magtovertagelse' og en 'grundsygdom', 'Djøfiseringen'. På alle planer står vi sikkert midt i en kulturkamp, gold markedstænkning versus humankultur, og hvis ikke blandt andet folkeskolen tilbageviser og afdækker løbende manipulationer og perspektivløshed, bliver der ikke kun tale om et kulturmæssigt voldtægtsforsøg.

Medlem af hovedstyrelsen Astrid Schjødt udtaler realpolitisk nøgtern (Folkeskolen nummer 3) 'på længere sigt får ingen mere ud af ny løn' . . . 'Det er min grundholdning, at arbejdsgiverne ikke kan holde til at udsulte os', er hendes kloge ræsonnement.

Klavs Thygesen

Brøndby

Forkortet af redaktionen