Overenskomstforhandlingerne er nu på vej ind i den afgørende fase. Og dermed er pressens interesse for at gisne om resultatet steget fra at være gloende til at være hvidglødende. Her er ikke mindst vi i fokus for gisningerne. Den ene dag får man i en artikel indtryk af, at vi næsten er på plads med et resultat på arbejdstidsområdet. Den næste kan man i et andet medie høre, at vi er tæt på sammenbrud. Og dagen efter hedder det sig så, at lærernes forhandlere løber fra kongressens mandat og er på kollisionskurs med medlemmerne. Det er forståeligt, hvis denne mediestorm skaber utryghed og usikkerhed om, hvad der sker. Jeg vil derfor godt give situationen et par ord med på vejen.

Jeg har bevidst valgt at holde lav profil i pressen under forhandlingerne. Jeg mener ikke, at det gavner mulighederne for at nå et fornuftigt resultat, hvis man hænger det snavsede vasketøj frem, som det eksempelvis er sket i diskussionerne om, hvor mange penge henholdsvis pædagoger, sygeplejersker og lærere skulle have. Men arbejdsmarkedsjournalister er drevne. De ved godt, at de fleste forhandlere ikke er meget for at udtale sig under forhandlingerne. Journalisterne er utroligt dygtige til at bygge en historie op ved at udnytte deres omfattende kildenet, hvor de så bruger en oplysning fra en kilde til at fravriste en ny fra næste kilde. Det er hele deres grundlag for at dække overenskomstforhandlingerne. De ved godt selv, at deres historier er skildringer og analyser, der kan ligge mere eller mindre tæt på, hvad der sker bag forhandlernes lukkede døre. De giver da heller ikke udtryk for, at de kommer med den skinbarlige sandhed - de følger og skildrer et drama. Og det er jo deres job.

Prisen for min aktuelle tilbageholdenhed i medierne er så, at det kan give anledning til myter og ubegrundet frygt. Det kan man tydeligt se i debatspalterne her i bladet. Det er der ingen grund til. Jeg vil heller ikke her i bladet give en detaljeret gennemgang af, hvad der sker under forhandlingerne. Men jeg vil godt slå fast med syvtommersøm: Vi er ikke ved at sælge ud af lærernes arbejdsforhold. Medlemsdebatten op til kongressen gav nogle helt klare meldinger: Lærerne skal have den nødvendige tid til opgaveløsningen, herunder forberedelsestid.

Det er selvfølgelig stadig det, der er hele udgangspunktet for vores forhandlinger med arbejdsgiverne. Men vi har valgt at ændre vejen til målet. Arbejdsgiverne har med finansministeren og finanslovspartierne i ryggen bebudet et opgør med UFØ-modellen. Derfor har vi arbejdet med en ny arbejdstidsaftale, fordi det i den nuværende situation kan være et middel til at sikre, at vi kan leve op til medlemmernes krav. Verden er nu engang ikke statisk, og vi ville varetage medlemmernes interesser dårligt, hvis vi ikke formåede at ændre strategi, når det er nødvendigt. Hovedstyrelsens mandatgivning er i overensstemmelse med kongressens beslutninger. Og der skal ikke herske tvivl om, at vores mål fortsat er det samme. Nemlig at skabe bedre løn og arbejdsforhold for medlemmerne.

Jeg kan godt forstå, at det kan give usikkerhed pludselig at skulle forholde sig til udsigten til en helt ny arbejdstidsaftale. Men jeg vil godt understrege, at valget ikke står mellem en ny og den nuværende arbejdstidsaftale. Folketinget kan ved et lovindgreb give os en ny arbejdstidsaftale, uanset om vi vil det eller ej. Så har jeg set medlemmer give udtryk for, at de hellere vil have en ny arbejdstidsaftale trukket ned over hovedet end selv acceptere en ny. Jeg vil godt advare om, at der kan blive tale om meget forskellige typer arbejdstidsaftaler. Hvis man ser på nogle af de udspil, arbejdsgiverne er kommet med, så vil de fjerne enhver form for sikkerhedsnet under lærerne og gøre hele arbejdstiden lederstyret.

Det betyder ikke, at vi for enhver pris siger ja til en aftale. Men vi har et klart ansvar for at gå ind og sikre lærerne mod udnyttelse. Og jeg kan forsikre om, at vi kun vil anbefale en ny arbejdstidsaftale, hvis vi mener, at den er i overensstemmelse med skolens virkelighed og dermed også sikrer medlemmerne den tid, der skal til for at løse opgaverne professionelt tilfredsstillende. Vi lytter gerne til kommentarer og synspunkter fra foreningens medlemmer. Men hvis nogen har brug for at udtrykke offentlig kritik, så vil jeg opfordre dem til at rette den mod arbejdsgiverne. Vi gør alt, hvad vi kan for at opnå et for medlemmerne tilfredsstillende aftaleresultat.

Læs også debatten side 16-20