Vi står med et demokratisk problem. Vores styreform er ved at blive markedsgjort: Er miljøindsatsen for dyr, skrotter vi den, for det drejer sig om en fremtid, der rager de fleste en øldåse. Det er ikke klogt, men kan gennemføres af et kortsynet, populistisk flertal.

Bogen her er en fin introduktion til det moderne, professionelle demokratis strategi omkring at gribe og beholde magten i et samfund, som bliver stadig mere egoistisk og kommercielt. Hvordan kan man have et demokrati, når borgerne tænker på politikere som folk, der er ude på at snøre én, og som man derfor selv prøver at snyde. En kendt statsmand sagde engang: "Don't think what your country can do for you, but what you can do for your country". Men han blev også myrdet.

Bogen sætter fokus på den fjerde statsmagt, medierne, hvis indflydelse er stigende midt i partiernes meningsudsalg. Dette er ikke politisk forsvarligt, da de tre magter styres af grundloven (lovgivende, udøvende og dømmende), mens medierne går fri for regulering. Det er vigtigt at kende de regler, der gælder for vores styreform, men man må kunne skelne skærmtrolde og spindoktorer fra rigtige partisoldater.

Det er fint, at bogen henvender sig til gymnasier, højskoler og seminarier, men emnet er for vigtigt til at være forbeholdt disses kunder. Lærerne skal viderebringe vores styreform til skolens elever, men de mangler en grundbog i demokratiets spilleregler - måske kunne en "populist" oversætte bogen til folkeskolebrug. Ideen er givet videre, men det rokker ikke ved, at bogen er en fornøjelig øjenåbner, som alle burde læse: Her er alt fra Stauning til kaos.