Debat

Tag en tur på stranden – og luft den kommunale vagthund

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inden du beslutter dig endeligt og sætter dit kryds eller giver et antal stemmer til valget, så lad lige dit øje kigge på mine postkort på folkeskolen.dk

Kritisk, konstruktiv og kontroversiel er ledetrådene.

På bagsiden af postkortene - strandbilleder fra Klegod - er der mere politiske udmeldinger, som forhåbentlig falder i netop din smag.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvis ikke du ønsker grus i maskineriet, er Sand det naturlige valg.

Kommunalt ophober problemerne sig - der er brug for vagthunde med kommunal indsigt.

Det er en af mine opfattelser, at kommunalreformen i øjeblikket skaber større problemer og udfordringer, end vi havde forventet.

Fejlagtige lønsedler, manglende harmonisering af aftaler fra de gamle kommuner og en manglende fremtidssikring af et rummeligt undervisningsmiljø, herunder bevarelse af vores tidligere amtskommunale specialskoler, er blot nogle få af mange udfordringer, den kommende hovedstyrelse skal arbejde med.

Der er nok at tage fat i, og det vil jeg gerne være med til.

Overenskomsten giver nogle helt specielle udfordringer, der kræver både lokalindsigt og erfaring, den har jeg. Giv mig chancen.

Jeg har aldrig været bange for at sige min mening eller påtage mig arbejde. Jeg vil gennem en kritisk og konstruktiv dialog forsøge at præge hovedstyrelsen og få indflydelse på Danmarks Lærerforenings politik - til gavn for jer.

»Hvis ikke du ønsker grus i maskineriet, er Sand det naturlige valg«