Ansvaret skal tilbage til skolerne

Elever, forældre, pædagoger, lærere og ledere vil med et nyt udspil sikre skolerne større lokal indflydelse. Selv om flere anbefalinger strider imod regeringens politik, vil undervisningsministeren nøje studere dem

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdet med evaluering skal styrkes. Men skolen bestemmer selv, hvilke evalueringsformer - herunder test - den vil gå frem efter. Men evalueres skal der, og hvert år skal skolen redegøre over for skolebestyrelse og byråd, hvordan den griber opgaven an.

Sådan lyder en af de anbefalinger, skolens brugere i denne uge præsenterede for undervisningsminister Bertel Haarder og derefter afleverede til Folketingets øvrige medlemmer. DLF, Danske Skoleelever, pædagogernes fagforening BUPL, forældreorganisationen Skole og Samfund, Danmarks Skolelederforening og Lederforeningen vil med et fælles udspil sikre skolerne større ansvar for deres egen og elevernes udvikling.

De omstridte elevplaner skal erstattes af fremadrettede udviklingssamtaler med elever og forældre, gruppeprøven skal genindføres, og kvalitetsrapporterne skal afløses af et lokalt forankret kvalitetssystem. Og så skal en skole bestå af en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Selv om flere af anbefalingerne strider mod regeringens politik, er der grund til optimisme, mener lærernes formand, Anders Bondo Christensen.

»Både Bertel Haarder og statsminister Anders Fogh Rasmussen vil afbureaukratisere skolen, og er der noget, folk opfatter som bureaukrati, så er det central styring, som de ikke er enige i«, siger Anders Bondo.

Også formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær, mener, det bør være muligt at få politikerne i tale.

»Det må give en vis tyngde, når alle skolens daglige brugere kommer med en række anbefalinger. Vi vil ind i et konstruktivt samarbejde, der kan opnå bred politisk opbakning«, siger han.

Der er tale om anbefalinger og ikke færdige løsninger, understreger Anders Bondo.

»Politikerne har truffet beslutninger hen over hovedet på os, så oplægget er en måde at komme på banen på. Det er et oplæg til dialog«, siger han.

Bertel Haarder erklærer sig villig til at studere samtlige forslag. Men han ser også nogle praktiske problemer.

»Jeg kan selvfølgelig ikke sige ja til noget på bekostning af kommunerne. Men jeg er i gang med at nedsætte et udvalg, som skal se på, hvordan vi kan afbureaukratisere folkeskolen, og her kan en række af forslagene indgå«, siger Bertel Haarder.

Slut med elevplaner

Parterne bag oplægget ser gerne, at elevplanerne erstattes af fremadrettede udviklingssamtaler med elever og forældre.

»Det kan være spild af tid at skrive elevplaner til velfungerende elever. Vi får langt mere kvalitet i skole-hjem-samarbejdet, hvis skolerne selv afgør, hvordan resurserne skal bruges. Samtidig sikrer vi den lokale forankring, som gør, at lærere og forældre føler, at samtalerne kan bruges til noget«, siger Anders Bondo.

Anemone Birkebæk, formand for Danske Skoleelever, har modtaget en elevplan på fire linjer.

»Planen var fuldstændig ligegyldig. Læreren kunne lige så godt fortælle det, der stod«, siger hun.

Det er klogt at blive ved at kalde elevplaner for elevplaner, mener Bertel Haarder.

»80 procent af Folketinget står bag kravet om elevplaner. Men der er mange måder at udarbejde dem på. Selv er jeg mest imponeret af modellen, hvor eleverne selv kommer med udspil til, hvad planerne skal indeholde. Et af formålene med afbureaukratisering er at få den bedste praksis til at brede sig, så mit forslag til organisationerne er, at de accepterer, at elevplanerne er kommet for at blive«, siger Bertel Haarder.

Folkeskolens brugere vil også gerne sætte en stopper for de obligatoriske, nationale test. I stedet skal der udvikles test, som lærerne kan bruge mere nuanceret.

»Hvis en lærer har lavet et forløb med procentregning, kan det være godt med en test på det område. Læreren har ikke brug for en mammuttest, der måler på alt«, siger Anders Bondo.

Skolerne skal have pligt til at bruge test, men der er ikke behov for nationale sammenligninger, mener Thomas Damkjær.

»Det er spild af resurser at udvikle test på hver skole. Det skal ske på nationalt plan. Men det bør være op til lærere og skoleledere at finde ud af, hvordan de vil bruge testene«, siger formanden for Skole og Samfund.

Gruppeprøven skal genindføres

Under forberedelsen af anbefalingerne stod det hurtigt klart, at parterne er enige om, at afgangsprøverne skal moderniseres og tilrettelægges, så de i langt højere grad afspejler skolens hverdag. Derfor skal gruppeprøven genindføres.

»Afgangsprøven er den vigtigste evaluering i skolen, og uden gruppeprøve bevæger vi os væk fra hverdagen. Regeringen har afskaffet gruppeprøven, fordi Bertel Haarder siger, at lærerne ikke kan vurdere den enkelte elev, men det er en forfejlet kritik. Derfor bliver vi ved med at forsøge at påvirke politikerne til at genindføre prøveformen«, siger Anemone Birkebæk.

Anders Bondo forstår ikke ministerens bekymring om bedømmelsen af eleverne.

»Jeg har personligt været med til at give en elev 6 og en anden 10 til en gruppeprøve. Men vi vil gerne gøre politikerne trygge ved at gå i dialog om, hvordan man kan give individuelle bedømmelser. Det vil også sende et vigtigt signal til lærerne«, siger Anders Bondo.

Bertel Haarder er meget optaget af nye prøveformer, men bedømmelsen skal altid være individuel.

»Det går organisationerne også ind for, og dermed støtter de den politik, regeringen har fastlagt. Derfor er gruppeeksamen en dårlig idé. Det er i hvert fald et dårligt navn til en prøve, hvor bedømmelsen er individuel. Jeg kan i det hele taget bedre lide indholdet end overskrifterne på anbefalingerne«, siger Bertel Haarder.

En skole skal defineres

Mange steder opretter kommunerne skoler med afdelinger på flere matrikler. Det skal der sættes en stopper for.

»Vi fik en lov for seks år siden, som gør det muligt at have fælles ledelse for landsbyskoler med op til 150 elever, så hvis kommunerne vil, kan de bevare de små skoler. Men vi vil ikke have det som på Bornholm, hvor man lægger fire skoler sammen til én stor med geografisk spredning mellem afdelingerne. Det er misbrug af loven, og det hul vil vi have lukket«, siger Thomas Damkjær.

»Det anbefales, at skole-hjem-samarbejdet styrkes ved at erstatte elevplanen med fremadrettede udviklingssamtaler. Den enkelte skole bestemmer rammerne for udviklingssamtalerne og det skriftlige materiale. I samtalen fastlægges blandt andet målene for undervisningen på baggrund af elevens standpunkt. Forældrene får et skriftligt referat af samtalen. Dette udgør sammen med andet materiale grundlaget for næste udviklingssamtale« Fra oplægget »Sådan kommer vi videre«»Det anbefales, at folkeskolens evalueringsarbejde skal styrkes. Skolen beslutter, hvilke evalueringsformer, herunder test, der skal anvendes. Skolen redegør årligt for, hvordan skolens evaluering er grebet an« Fra oplægget »Sådan kommer vi videre«