Blog
0   302

Produktive individer

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


I skolen arbejdes der med omsorg. Men for hvad?

Historisk har motivet for at drive skole skiftet flere gange. Populære og gentagne bud har været eksempelvis skabelsen af gode samfundsborgere, skabelsen af et homogent folk, skabelsen af et luthersk-kristent folk, demokrater, selvstændige og hele mennesker. Når man iagttager den aktuelle skoledebat bemærker man, at disse former for bud ikke længere er tilstrækkelige. I dag skal vi skabe økonomisk rentable mennesker. Fremtidige borgere, der kan finansiere velfærdssamfundet. Folkeskolens elever skal være dygtigere og mere produktive end de finske, kinesiske og indiske elever. Vores velstand skal finansieres. Det er det altafgørende parameter. Der sjældent spalteplads til andet i den offentlige debat, selvom det moderne samfund afgjort rummer andre problemer end budgetforhold. Men giver det mening at basere en folkeskole på, at samfundet skal være velstående?

Man kan også forholde sig mere grundlæggende til denne diskussion. Hvad er selve meningen med skolens omsorg? Her forholder vi os ikke bare til, at der er et behov for eksempelvis produktive medborgere, men i sidste ende også, hvad selve meningen med livet er. Denne diskussion bevæger sig ud over målelige og empiriske erkendelsesmuligheder, og må derfor betjene sig af begrebsapparater fra metafysikken. I denne sammenhæng vil jeg dog holde mig til mere håndgribelige emner. Immanuel Kant (1724-1804), der bidrog markant til et teoretisk begrebsapparat på det metafysiske område, gjorde sig også mange tanker om pædagogik. Han betonede (i tråd med ovennævnte) at pædagogikken har til formål at øge menneskets duelighed og mulighed for at virkeliggøre sine mål. Han opfattede overordnet pædagogik som dels kultivering, dels en vej til frihed. Han betragter også uddannelse som civilisering, og har som ideal en moralisering. Det ligger ikke i Kants tænkning at udpege et præcist, endeligt slutpunkt i denne udvikling. Han skriver i den forbindelse – om hans egen samtid -, at ”vi lever i oplysningens tidsalder, ikke i en oplyst tidsalder”. Alligevel peger han på nogle principper for undervisning, som han mener, må have en vis gyldighed. Idet skolen skal være frigørende, må man – også i metodevalget – nødvendigvis holde sig paradokset mellem skolen som tvangsinstitution og skolen som frisættende institution for øje. Man civiliserer og kultiverer med tvang, men gør det for at sætte mennesket fri, og endnu mere paradoksalt, med det formål at drive menneskeheden fremad. Kant fastholder i den forbindelse, at en hver form for tvang, der ikke har til formål at frisætte individet, er illegitim. Så facetteret diskuterede man i 1700-tallet.

Vi kan i dag også spørge os selv om, hvorfor vi overhovedet yder omsorg for børnenes udvikling? Hvad vil vi med det? Skal de være rentable som individer? Skal de være produktive? Livsduelige? Lykkelige? Eller frie?
Personligt tror jeg ikke, at vi nogen sinde kan eller skal besvare alle disse spørgsmål endegyldigt. Men vi skal konstant stille dem, hvis vi vil noget med vores samfund.

Skulle Danmark en dag stå som nr. 1 i alle PISA-undersøgelsernes opgørelser, ville vi nemlig stadig være tvunget til at spørge os selv: ”Hvad skal vi bruge livet til?” Vi ville også stadig være nødt til at diskutere, hvilket samfund, vi ønsker at skabe. Altså er produktivitet, færdigheder og økonomisk vigtige kompetencer ikke de eneste mål for hverken mennesker eller samfund. Både tiggeren og millionæren er nødt til at forholde sig til selve menneskelivet og deres medborgere.

Vi lever i et velstående samfund, og det er dejligt. Som den globale økonomi udvikler sig, tyder alt på, at Danmark i økonomisk henseende skal satse på innovation, omstillingsparathed og uddannelse. Jeg vil påstå, at disse satsninger kun kan lykkes for hele mennesker, der kan håndtere både eksistens og sameksistens. Herefter kan vi – med disse kompetencer – udvikle en konkurrencedygtig produktivitet.

Jeg vil forsigtigt foreslå, at evnen til at forholde sig til sig selv og andre, må komme før evnen til at være et produktivt individ. Med en slet skjult omskrivning af et slagord fra tidligere tiders skoledebat, vil jeg derfor opfordre til følgende tænkning; menneske først, produktiv derpå!

Litt:

Andersen, Peter Østergaard, Ellegaard, Tomas & Muschinsky, Lars Jakob (red.) (2007): Klassisk og moderne pædagogisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
Korsgaard, Ove (2004): ”Kampen om folket”, København: Gyldendal
Kant, Immanuel (1993): Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? i Kant: Oplysning, historie og fremskridt, København: Slagmark
Kant, Immanuel (2000a): Kritik af den praktiske fornuft, København: Hans Reitzels Forlag
Kant, Immanuel (2000b): ”Om pædagogik”, Århus: Klim

http://www.briandegnmaartensson.dk



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt