Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

500 elever fejrer naturfags-entusiasme

0.klasser kunne fortælle 7. klasserne om vigtigheden af at vaske hænder, da Assens i går fejrede sit første år som science-kommune. Eleverne fremviste deres natufagsprojekter på en messe og blev bedømt af fagets kyndigste hoveder.

Eleverne fik mulighed for at vise deres projekter frem på messen

Foto: Marlene Jørgensen
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
1. maj 2009, kl. 12:57

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Assens Kommune valgte for et år siden at blive sciencekommune ligesom 20 andre kommuner i landet. Formålet var at fremme samarbejdet inden for naturfag og innovation mellem dagtilbud, skoler og kultur- og fritidsinstitutioner, lokale uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.

En stor gruppe af kommunens folkeskolelærere har været på kursus og har taget deres ideer og nye lærdom med tilbage til skolerne. Og i går blev de mange gode projekter så fejret ved en stor science-event for alle kommunens elever og lærere.

"Der var en imponerende stemning - hyggeligt, men samtidig en seriøs messestemning. Børnene har været rundt og høre om hinandens projekter, og det var sjovt at høre de små 0. klasser fortælle de store om deres projekter. Gæsterne og dommerne var også vildt imponerede over projekterne. Det er dygtige elever, men det er i høj grad også lærernes fortjeneste", fortæller udviklingskonsulent Anette Lauridsen til folkeskolen.dk.

Natufag genopdages som kreativt fag

For kommunen har det helt overordnet handlet om at skabe uddannelse til alle, give begejstring for naturfag og om at søge nye læringstilgange. Projekterne er i høj grad foregået i samarbejde med virksomheder.

"Det har givet en fantastisk entusiasme blandt lærerne. Vi har set en kreativitet og ideudvikling på det naturvidenskabelige felt, som vi helt sikker ikke havde fået, hvis vi ikke havde haft de ramme", siger Anette Lauridsen.

Der har været fokus på at genopdage naturfaget som kreativt fag.

"Vi har fået sat naturfag ind i nye rammer - storytelling for eksempel. Og vi har fået skabt en kultur, så lærerne også kan lære af hinanden på tværs af skolerne".

Elevernes projekter blev bedømt at særligt udvalgte naturfagslærere fra skoler og gymnasium og af direktør for læring på Danfoss Universe, Jesper Ingerslev.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

500 elever fejrer naturfags-entusiasme

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS