I skovens dybe, støjende ro

Elever får lov til at slippe energi løs i skovbunden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De 26 børn myldrer ud af bussen og ind i skoven. De hopper rundt som små glade skovtrolde i kulørte flyverdragter, mens de samler kæppe og andre spændende ting op fra jorden.

'Se! Musen har spist af grankoglen', lyder det begejstret, og en itugnavet grankogle vises frem.

Det er 1.a fra Kajerødskolen i Birkerød, der er på opdagelse. To gange om ugen tager de ud til Rude Skov sammen med en lærer og en pædagog fra skolefritidsordningen (SFO). Her har de to timer at boltre sig i, inden bussen atter kører tilbage til skolen.

Det var skoleinspektør Birgitte Pollas, der i sin tid fik ideen til projektet, som har fået titlen 'Hvorfor må vi aldrig slås eller råbe?'

'Skolebørn sidder i et lokale fra klokken otte til klokken et sammen med 25 andre børn. Der bliver hele tiden tysset på dem, for ellers er der ingen, der kan holde det ud i længden. Når de får fri og kommer i SFO'en, må de heller ikke løbe eller være højrøstede, for der er pludselig 120 andre mennesker at tage hensyn til', siger Birgitte Pollas.

'Jeg syntes, det var sygt, at børnene ikke havde andre muligheder for at råbe og være vilde end at gå ud på en 'velfriseret' legeplads, hvor de alligevel var under overvågning af voksne', siger hun.

Skolen ansøgte kommunen om dispensation til at udvide timetallet for de to 1.-klasser med fire 'skovskoletimer' om ugen, og projektet har kørt siden sommerferien.

Øjnene op for naturen

Med i skoven er lærer Christina Bjældager og SFO-pædagog Mette Ströh. De oplever, at børnene har udviklet sig meget, siden projektet startede.

'I begyndelsen vidste de ikke, hvad de skulle stille op med sig selv, når de kom ud af bussen. De anede simpelthen ikke, hvad man kunne bruge en skov til', fortæller Christina Bjældager.

'Men nu er de blevet meget mere selvhjulpne. De har fået øjnene op for naturen og udforsker skovens muligheder på en helt anden måde. Især er de forsigtige børn begyndt at turde mere', siger hun.

Et hurtigt blik rundt i skoven viser, at hun har ret. Alle børnene er optaget af et eller andet. Nogle kravler rundt på roden af et væltet træ, andre plukker visne strå, og en hel flok har travlt med at fange gamle sko i en tilfrosset dam. De hamrer løs på isen med kæppe for at hive fangsten i land. Risikabelt ser det ud, for tænk hvis en eller anden pludselig røg i.

'Vi har haft våde børn, der skulle have tørt skiftetøj på. Men bortset fra et enkelt uheld med en dreng, der skar sig i fingeren, har der ikke været nogen ulykker herude', siger Mette Ströh.

'Det er lidt af en balanceakt at have så mange børn med ud i naturen. Man skal hele tiden passe på dem, så der ikke sker dem noget, men man skal også lade dem gøre deres egne erfaringer i fred. Børn i dag er overvåget hele tiden, og de finder aldrig ud af, hvor langt de kan læne sig ud over vandet, hvis vi hele tiden råber, at de ikke må', siger hun.

Der er koldt i skoven på denne årstid. Men trods de fem minusgrader er der ingen, der spørger, hvornår de skal hjem i varmen.

'Den gængse holdning er jo, at man ikke går ud, hvis det er koldt, eller det regner. Men vi vil gerne vise børnene, at det faktisk kan lade sig gøre at være ude i al slags vejr', siger Christina Bjældager.

Mette Ströh supplerer:

'Børnene er blevet gladere for at være ude. Vi kan tydeligt se det hjemme på skolen, hvor de andre børn står og fryser og vil ind, når det er koldt. Det gider 1.-klasserne ikke, de vil hellere være ude og lege'.

Både forældre og elever har udfyldt spørgeskemaer om deres tilfredshed med skovskolen. Resultaterne viser stor tilfredshed hos begge grupper.

Eleverne i de to klasser skulle sætte kryds ved et glad ansigt, et ligeglad og et surt, alt efter hvad de syntes. De var mest vilde med at lege i skoven. Til dette spørgsmål havde 79 procent sat kryds ved det glade ansigt, 21 procent ved det ligeglade og ingen ved det sure ansigt. Til gengæld svarede 51 procent, at det ikke er rart at være i skoven, når det regner, mens 17 procent godt kunne lide det og 23 procent var ligeglade.

For forældrenes vedkommende svarede 93 procent, at de synes, det er godt for børnenes udvikling at komme i skoven. Ti procent af forældrene ville ønske, deres børn kun skulle gå i skole 25 timer om ugen, mens 73 procent svarede nej til spørgsmålet.

Også de voksne, der er med i projektet, er glade for at komme ud i naturen.

'Herude er der masser af plads, og man behøver ikke at tysse på børnene konstant. Vi nyder meget at være sammen med børnene på denne måde, så man kan godt sige, at det også er 'lærerens frikvarter'', siger Christina Bjældager og understreger, at der er masser af krudt tilbage i børnene, når de kommer tilbage på skolen.

'Og så er det jo pragtfuldt at se på, at de trives så godt med at være herude', siger hun.

Projektet stopper

Kajerødskolen er tvunget til at stoppe skovskoleprojektet til sommer, fordi Birkerød Kommune i næste skoleår ikke har penge til udviklingsarbejder. Kommunen oplyser, at kun udviklingsarbejder, der har været i gang i en årrække, får lov at fortsætte, og dermed får Kajerødskolen ingen penge til at tage i skoven for i næste skoleår.

Powered by Labrador CMS