Skolens bygninger trænger til nye tagrender, og eleverne i en 3. klasse trænger til ekstra lærerhjælp. Der er kun penge på budgettet til en af delene, hvad vil du vælge?

Spørgsmålet er et eksempel på, hvad medarbejdere og ledelsen på Lillebæltskolen i Middelfart kan komme til at skulle tage stilling til i fremtiden. Kommunen har med virkning fra dette kalenderår lagt den økonomiske styring af skolerne ud til den enkelte skoles ledelse. Eneste undtagelse er anlægsudgifter til byggeri.

'Skolerne har lov til at flytte penge rundt mellem løn og materialer. Det vil de sikkert også gøre, men de vil formentlig først og fremmest tænke på helheden. Desuden vil politikerne næppe holde sig væk, hvis det viser sig, at der bliver brugt så mange penge til undervisning, at bygningerne forfalder', siger skole- og kulturdirektør Preben Hejlesen.

Helhedstænkning eller ej, lærernes tillidsrepræsentant Per Rasmussen er ikke overbevist om, at det fremover bliver let at træffe de rigtige beslutninger, og den omfattende decentralisering kan i hans øjne få både positive og negative konsekvenser.

'Det kan blive uheldigt for samarbejdsklimaet, hvis vi skal foretage den slags vurderinger, men nu står vi i situationen, og så må vi få det bedste ud af det', siger han.

Vi tænker mere i penge

Eksemplet med tagrenderne er tænkt, men det er det ikke, at skolens ledelse har lagt beslag på 170 Ø-timer. De skal bruges til at skabe bedre plads til at løse ledelsesopgaver.

'Der er åbnet op for at flytte ressourcer mellem lærergruppen og ledelsen', siger skoleleder Jørgen Troelsen.

'Det har vi benyttet os af, fordi skolens ledergruppe knokler til det yderste for at nå det hele. Det er urimeligt. Selvfølgelig vil vi i fremtiden foretage fornuftige pædagogiske overvejelser, før der flyttes midler fra det ene område til det andet, og jeg kan ikke forestille mig, at vi nogensinde vil fyre fire lærere for at få nye tagrender, men vi tænker mere i kroner i dag, end vi gjorde før'.

Lillebæltskolen og Middelfart Kommune har sammen med et par andre skoler og kommuner været brugt som eksempler i forbindelse med to arbejdsseminarer, som parterne bag projekt 'Folkeskolen år 2000' - Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening - har holdt om målrettet anvendelse af ressourcer.

I Middelfart fik kommunens skoler i første omgang lov til at disponere over kontoen for undervisningsmidler, så blev der lagt flere konti ud, og det foreløbige endepunkt er en så omfattende decentralisering, at lærerne har vanskeligt ved at overskue det.

I stedet for at styre økonomi, personale og administration er politikerne begyndt at styre skolernes faglige indhold. Det gør de ved at formulere en børn og unge-politik med mål og indsatsområder og ved at indgå kontrakter med skolerne.

Store krav til information

På Lillebæltskolen har man meget styr på, hvordan man sætter mål og når resultater, men ifølge Per Rasmussen halter det med personalet lidt bagefter.

'Udviklingen stiller store krav til medarbejderindflydelse og til information. Hos os er samarbejdsudvalget og skolebestyrelsen blevet mere centrale, mens Pædagogisk Råd er trådt lidt i baggrunden. Den udvikling skal vendes. Det er vigtigt, at lærerne ved, hvor vi bevæger os hen, når styringen sker på det faglige område. Lærerne ved, hvor skoen trykker', siger han.

Sønderhald Kommune er også kommet langt med at fastsætte mål og resultater. Politikerne og ledelserne på kommunens to skoler har været igennem de første runder med politisk målsætning, dialog, prioritering, budgetlægning og indgåelse af kontrakt, og skolerne har ligesom i Middelfart fået rådighed over det meste af pengeposen.

Dialogen er dog i første omgang foregået mest intenst mellem tre parter: politikerne, forvaltningen og skolernes ledelse.

'Politikerne har været til dialogmøder på alle institutioner og skoler for at skaffe sig kendskab til forholdene, men dialogen har mest været mellem skolelederne og politikerne. Dialogen med medarbejderne er man først ved at tage hul på', siger forvaltningschef Peter Hjulmand Nielsen.

De to skoler i henholdsvis Assentoft og Auning har udnyttet decentraliseringen ret så forskelligt. I Auning har man valgt at lade en grøn linie præge investeringerne. I Assentoft har man blandt andet satset på ny teknik.

Mangel på dialog

I Assentoft får lærerne egne computere, som bliver anskaffet i løbet af kort tid, og informationsteknologi er blevet integreret på alle klassetrin. Pengene er blandt andet fundet ved at udlicitere rengøring. Man satser også på efteruddannelse af lærere og på at kunne yde en hurtig indsat inden for specialundervisning.

'Visionerne for ressourceanvendelse går i retning af at indføre årsnormer for lærergrupper, der underviser en bestemt gruppe børn. Det kræver, at vi går bort fra det traditionelle skoleskema', siger viceskoleinspektør Hans Peter Kudsk.

Manglen på dialog med lærerne har været det svage punkt i Sønderhald Kommune, mener Karen Pedersen, der er lærer på Assentoftskolen.

'I første omgang fungerede dialogen som envejskommunikation. 'I skal gøre sådan og sådan', lød det. Men heldigvis har skolernes ledelser være gode til at uddelegere de pædagogiske opgaver. Derfor er det lykkedes at få de individuelle mål til at arbejde sammen med de politiske mål', siger hun.

Noget af det, der har været godt i processen, er, at der er kommet debat i gang om, hvordan man måler alt det, der foregår i skolen, og selvom lærerne har reageret med skepsis, fordi enhver forandring fremkalder angst, så har forløbet generelt ført til en opkvalificering af lærernes faglige niveau.

'Men lærerne har for lidt indflydelse på processen', siger Karen Pedersen.

'Vi må mere direkte med i målfastsættelsen. Det kræver en holdningsændring hos både lærerne, ledere og politikere'.

De forskellige oplæg og papirer fra arbejdsseminarerne kan læses på hjemmesiden: www.f2000.dk

Jan Kaare er freelancejournalist

Cirkelprojekter

Parterne bag F-2000-arbejdsseminarerne er Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet.

Seminarerne skal sætte gang i cirkelprojekter, hvor flere kommuner deltager i arbejdet med et fælles emne med henblik på at udnytte gensidig viden og få faglig bistand fra konsulenter. Cirkelprojekterne henvender sig til kommuner og skoler, der ønsker at få erfaringer med at arbejde med målrettet anvendelse af ressourcer ud fra princippet om hjælp til selvhjælp.