Vi har i hele Danmarks Lærerforening i efteråret gennemført en grundig medlemsdebat om vores overenskomstkrav.

Debatten er foregået på baggrund af et oplæg fra hovedstyrelsen. Der var - mig bekendt - fuldstændig enighed om, at kommunernes forslag om forringelser af lærernes arbejdsvilkår og specielt af forberedelsestiden skulle afvises.

Alligevel er foreningens udspil til arbejdsgiverne en model, som betyder:

- at den direkte sammenhæng mellem undervisning og forberedelse ophæves, således at der indføres differentieret forberedelse, idet de lærere, der har den største undervisningsmængde, får den mindste forberedelsesfaktor,

- at der indføres en væsentlig udvidet daglig tilstedeværelsespligt på skolen,

- at ledelsen på den enkelte skole får væsentligt større beføjelser på bekostning af de enkelte læreres og lærergruppers muligheder for selv at tilrettelægge deres samarbejde.

Det er efter min mening ikke lige det, vi blev enige om ved medlemsdebatten i efteråret.

Eller hvad?

Peter Hess-Nielsen

næstformand i Ballerup Lærerforening

Svar

Jeg er enig med dig i, at vi i tiden op til kongressen godt vidste, at arbejdsgiverne lagde op til en kamp om arbejdstidsaftalen. Men at de efterfølgende ville få hjælp fra regering og Folketing, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, idet noget lignende ikke tidligere er forekommet. Finanslovsforslaget og andre politiske udmeldinger har efter kongressen klart markeret, at et flertal af partierne i Folketinget er parate til via et lovindgreb at hjælpe arbejdsgiverne.

På denne baggrund havde hovedstyrelsen en drøftelse af, hvilken strategi der skulle lægges i forhold til forhandlingerne om arbejdstidsaftalen med henblik på at opnå et resultat, der imødekommer foreningens aftalekrav, og som er til gavn for lærerne på sigt.

Som det sikkert er dig bekendt, var det en enig hovedstyrelse, der vurderede, at det ikke vil være muligt at opnå et resultat med arbejdsgiverne, hvis der blot forhandles med henblik på nogle ændringer af den nuværende aftale. Hovedstyrelsen har derfor valgt en offensiv strategi, hvor der åbnes for grundlæggende ændringer af aftalen for at få fremmet de krav, som foreningen har fremsat på baggrund af medlemsdebatten.

Hovedstyrelsen har selvfølgelig også vurderet på, hvilke mulige udmøntninger der kan være af mandatet, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at drage nogle konklusioner. Derfor må dine vurderinger af, hvilke konsekvenser valget af en offensiv strategi kan få for den enkelte lærer, stå helt for din egen regning.

Tom Egholm

Næstformand for DLF