Anmeldelse

Solidaritet

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Teater Momentum i Odense er et ambitiøst teater, som arbejder med en række nyskabende egenforestillinger og koncepter. Truppen griber professionelt teater an på en anderledes måde, der forhåbentlig kan give publikum en oplevelse af intens (solidarisk) dramatik og skuespil på det odenseanske teater. Vi kan håbe, at teaterleder Moqi Simon Trolin er sin opgave voksen, og det tyder den første forestilling "Solidaritet" absolut på, at han er.

Fakta:

Titel: Solidaritet

Type: Teater

Forlag: Teater Momentum

"Solidaritet" følger fem teenagere - alle piger. Deres problemer, som måske ikke er som teenageres er flest, hober sig op gennem det komplekse og intense handlingsforløb. Problemerne antydes, og det rammer følelsesmæssigt hårdt, når det viser sig, at det netop er så slemt, som man som publikum har anet.

Stykket er med døden til følge. Pigen, der fylder mindst i handlingen, er også den, der har den største kamp med sig selv. Hun er anonym gennem store dele af forestillingen, men får brat hovedrollen, da hun efter ferien ikke dukker op. Hendes organer gav op, efter at hun havde sultet sig - anoreksi! De andre piger klarer sig - forhåbentlig. De har det ikke godt, men de overlever da denne fodboldsæson, på trods af at de alle døjer med svære eksistentielle problemer.

Det er stærkt teater og ikke for sarte sjæle - eller måske netop for sarte sjæle. Det er livsvigtigt at sige troldens navn en gang imellem. En katharsisoplevelse kan forløse - både for teenagere og voksne. Lad os endelig få mere "Solidaritet" på den rigtige måde. Vi ser frem til flere kommende bud på solidariske arbejdsprocesser fra Teater Momentum i Odense!

Powered by Labrador CMS