Anmeldelse

Mango 1

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal man lære grammatik i 3. eller 4. klasse? Ja, når man arbejder med både det talte og det skrevne sprog, er en vis viden om grammatik nødvendig. Grammatik behøver ikke at være gold udenadslære, men kan - anvendt i praksis - blive en god opfølgning af arbejdet med sproglig opmærksomhed, der har fundet sted i indskolingen.

Fakta:

Titel: Mango 1

Forfatter: Cecilie Bogh

Illustrator: Jeannette Thorup

ISBN: 978-87-02-0471-0

Pris: 67,50 kroner

Sider: 72 sider

Serie: Mango

Type: Hæfte

Forlag: Gyldendal

I dette materiale lægges der netop vægt på anvendelsen af grammatikken. Materialet er et éngangsmateriale. Det er bygget op med teoretiske øvelser, faktabokse og oplæg til at anvende de indlærte færdigheder i praksis i en mere fri form - ofte i form af skriveopgaver.

Følgende områder gennemgås: sætninger, substantiver, verber, adjektiver og synonymer.

De latinske betegnelser bruges, dog med de danske angivet i parentes. Det er en fordel for eleverne at kende de latinske betegnelser, når de skal lære fremmedsprog.

Igennem hele materialet repeteres de tidligere indlærte færdigheder, og de sidste ti sider består af en række afsluttende øvelser, hvor den nye viden anvendes og slås fast.

Materialet vil kunne anvendes både fortløbende og som et eller flere kursusforløb i den almindelige undervisning. Det vil også kunne bruges i specialundervisningen.

Materialet er forsynet med farveillustrationer, der medvirker til at gøre stoffet muntert og indbydende.

Der er planlagt yderligere to hæfter, der dækker klassetrinnene fra 5.-8. klasse.

Materialet anbefales til dansk i 3. og 4. klasse og til specialundervisning.