Et dialogbaseret evalueringsredskab til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre læseundervisningen. Det får vi i Danlæs-rapporten - til brug på klasseniveau, skoleniveau og kommunalt niveau.

Forskerne bag Projekt Danlæs ville finde de faktorer i undervisningssituationen, der har relation til "effektiv læseundervisning", og se på, om den enkelte faktor skabte flere eller færre gode læsere. På den baggrund kunne de opstille et sæt læsefaktorer og et Danlæs-instrument til brug i den pædagogiske hverdag.

Tanken bag Projekt Danlæs var at inddele de faktorer, der har betydning for en klasses læseudvikling, i medvinds- og modvindsfaktorer. Medvindsfaktorer er de faktorer, der fremmer en læseudvikling i klassen i retning af at skaffe gode læsere, mens modvindsfaktorer hæmmer denne udvikling.

Men man kan ikke foretage sådan en simpel inddeling. Fordi den samme faktor kan være både en med- og en modvindsfaktor, alt efter den sammenhæng den optræder i. Det er derfor, der ikke er en simpel opskrift på, hvad man skal gøre. Man kan med andre ord ikke bruge de 50 læsefaktorer som en facitliste. De skal i stedet være et oplæg til en dialogproces.

Det er disse konklusioner, der har ligget til grund for det værktøj, som Projekt Danlæs her præsenterer.

Ud over evalueringsark til evaluering på det kommunale niveau, på skoleniveau og på klasseniveau rummer rapporten et dialogark til pædagogisk evaluering på klasseniveau.

Selve læseresultaterne finder man ved, at elever på et givent klassetrin tager en læsetest (OS, SL, LÆS eller TL). Resultaterne gøres op per klasse. Eleverne inddeles i tre kategorier ("hurtige og sikre læsere", "langsomme og sikre læsere" og "langsomme og usikre læsere"). Fokus er på, hvor mange elever der er "hurtige og sikre læsere".

Lærerne bruger så listen med de 50 faktorer, og via dialogarket kan de samtale med kolleger om vejen frem til resultaterne, uden at den enkelte lærers klasse kan genkendes. Det giver mulighed for dialog om, hvordan sammenhængen er mellem læseresultaterne og de 50 faktorer fra ens egen læseundervisning. Og derved kan læreren stille spørgsmål til egen praksis.

Undersøgelsen i projektet viste nogle interessante tendenser. Den gode tendens er, at det går den rigtige vej i 1. og til dels 2. klasse, hvor der bliver flere "hurtige og sikre læsere" og "sikre læsere" og færre "usikre læsere". Mindre godt er det, at den positive udvikling, der er sat i gang i 1. og 2. klasse, ikke kan spores i 3. og 4. klasse.

Derfor ligger der en stor læsepædagogisk udfordring i at udvikle metoder til at få videreført den positive tendens fra begynderundervisningen til de næste klassetrin. Samme udfordring ligger der i at metodeudvikle læseundervisningen for de elever, der har svært ved at komme i gang med at lære at læse.

Rapporten er velskrevet. Læseren kan forstå baggrunden for anbefalingerne uden at forstå hvert enkelt delresultat i rapporten.