Debat

Derfor LP-modellen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Kim Leider Olsen i Folkeskolen nummer 28. Udviklingen af folkeskolen i Vordingborg Kommune tager udgangspunkt i børnepolitikken.

I Vordingborg har vi valgt at udvikle skolevæsenet ved at anvende LP-modellen (Læring og Pædagogik). Det er et treårigt projekt, der startes op i dette skoleår. Fra den 29. oktober til den 2. november har alle medarbejdere ved skolerne haft besøg af lærer Gunnar Jørgensen fra Solvang Skole, Hammer i Norge. Gunnar Jørgensen har arbejdet efter LP-modellens pædagogiske principper i Norge og har ved møderne på skolerne videregivet sine erfaringer. Der er i den kommende tid en pædagogisk dag på skolerne. Når Kim Leider skriver: »En fælleskommunal pædagogisk dag 10. november med foredrag - workshop med mere er aflyst«, så er der tale om, at det store arrangement er afløst af i alt seks arrangementer med det klare formål at intensivere den enkelte skoles udvikling via LP-modellen ved at gennemføre arrangementet lokalt på den enkelte skole eller i det enkelte område.

En inkluderende skole fordrer inkluderende tænkning på alle nivauer i kommunen, altså af hvert enkelt menneske, der arbejder med eller i folkeskolen. Som jeg gav udtryk for i artiklen i nummer 27, så er arbejdet med barneperspektivet meget afgørende for, at der kan være tale om en inkluderende skole. LP-modellen kan hjælpe os til at blive mere systematiske i vores tilgang til børnene og dermed fremme det enkelte barns læring og trivsel. Jeg mener, det er en stor styrke, at alle skolerne arbejder med en forskningsbaseret model, og LP-modellen har baggrund i Thomas Nordahls mangeårige studier i skolen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler