Ny på redaktionen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Månedsmagasinet Undervisere og fagbladet Folkeskolen har fået en ny redaktør af anmeldelser. Stine Grynberg Andersen, 30, er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Hun har specielt beskæftiget sig med den svære balancegang mellem faglighed og formidling, og som journalist har hun blandt andet arbejdet for ungdomsmagasinet Chili og Illustreret Videnskab Historie. To bøger til historieundervisning er det også blevet til - og de fik gode anmeldelser i Folkeskolen!

Redaktionen modtager 4-5.000 materialer og henvisninger til hjemmesider om året. Stine Grynbergs opgave er blandt andet at udvælge og videresende de relevante ting, holde kontakt med cirka 100 anmeldere og redigere deres tekster.

Undervisere og Folkeskolen har Danmarks største database med anmeldelser af undervisningsmidler og faglitteratur. Bladene bringer tilsammen hvert år cirka 1.000 anmeldelser.

Stine Grynberg Andersen afløser Camilla Kragelund, som er blevet headhuntet til en stilling i Berlin som assistent for kunstneren Olafur Eliasson.

Powered by Labrador CMS