Tosprogede elever kan tale så dårligt dansk, at det er nødvendigt at skille dem ud til særlig undervisning. Men selv om de får så meget styr på »rødgrød med fløde«, at de kan følge undervisningen i en almindelig klasse, har de brug for, at lærerne tager hensyn til, at de har dansk som andetsprog.

»Lærerne skal være opmærksomme på, om eleverne forstår sproget i deres respektive fag. Det kræver, at de kender til undervisning i dansk som andetsprog og ved, hvad der skal til for at hjælpe eleverne«, siger Anne Holmen.

Hun er professor i tosprogethed og dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og formand for en evalueringsgruppe i Danmarks Evalueringsinstitut, som har undersøgt undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen.

»Vi fandt både godt og skidt. På de fleste skoler mener man, at eleverne skal have et særligt kursus i dansk som andetsprog, derefter skal de nok klare sig. På de bedste skoler er praksis styret af, at det at tilegne sig sprog er en naturlig del af elevernes læring i alle fag«, siger Anne Holmen.

Hun giver et eksempel fra en afgangsprøve i matematik, hvor en opgave i problemregning på traditionel vis var formuleret i hverdagssprog.

»Eleverne skulle regne ud, hvor mange penge en fodboldspiller tjente på sin sponsorkontrakt. Hvis eleven ikke kender ordet sponsorkontrakt, risikerer hun at bruge unødig tid på at slå det op i en ordbog. Matematiklæreren skal kunne læse sådan en opgave med sproglige briller på, så han kan hjælpe eleverne«, siger Anne Holmen.

Elever i kaos

Børn med et lille ordforråd tænker ofte konkret, så når læreren siger, de skal slå en lige streg på papiret med deres lineal, slår de måske på papiret med linealen.

»Elever, som ikke er gode til dansk, har svært ved at forstå, hvad meningen er, og det efterlader dem i et kaos. De skal have feedback på sproglige termer. Det handler ikke om at undervise langsomt, men om at udbygge deres forforståelse«, siger Anne Holmen.

Rapporten anbefaler, at skolerne prioriterer, at der sidder en lærer i dansk som andetsprog i alle team, som har tosprogede elever.

»Nogle skoler har et fagteam for lærere i dansk som andetsprog og sørger for at fordele lærerne på alle årgange, så faget får en stemme med i alle fag«, siger Anne Holmen.

En anden fordel er, at resurserne ligger så tæt på eleverne som muligt.

»Skolerne er forpligtede til at undervise i dansk som andetsprog, når eleverne har brug for det, og hvis lærerteamene har en pose timer, kan de nemmere lave ad hoc-løsninger til gavn for den enkelte elev«.

Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen er, at der skal sættes ind på mange niveauer.

»Vi har haft ildsjæle i mange år, og nogle steder har deres viden bredt sig til lærerteam og videre til hele skolen. Men lærerne har brug for opbakning fra en faglig konsulent og for, at kommunerne prioriterer området. Vi ser en tendens til, at skoleledere aflyser undervisning i dansk som andetsprog, når de mangler vikarer. Kommunerne må sikre, at de bevilgede resurser bruges til formålet«, siger professoren.

Dominerende praksis dur ikke

Rapporten er ikke en effektundersøgelse, så der er ikke dokumentation for, at det er en fordel at inddrage dansk som andetsprog i alle fag. Men det ser sådan ud, mener Anne Holmen.

»Folkeskolen er ikke specielt god til at skabe resultater med tosprogede, så vi kan i hvert fald sige, at den dominerende praksis med, at undervisning i dansk som andetsprog udelukkende foregår i selvstændige timer, ikke er god«.