Fordomme om naturfag er svære at slippe

Det opfattes som helt i orden, at man med et lille indforstået smil siger, at man jo ikke fatter det med tal. Hvorfor er det sådan? Men hverdagen ville ikke fungere uden naturfag. Et stort EU-projekt kigger på sagen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Holdningen er, at naturfag er svært. Hvis vi bare kunne komme den til livs, så tror jeg, meget var løst«.

Siger en kvindelig gymnasielærer i fysik, kemi og matematik og stiller op med en workshop.

Den foregår i København på Experimentarium, der holder Open Space-konference med emnet: Hvad skal der egentlig til for at øge de unges - og især pigernes - interesse for naturvidenskab og teknologi?

Open Space-formen betyder, at alle deltagere inviteres til at tage initiativ til en workshop med et emne, de brænder for. Initiativtagerne sætter sig for bordenden, og de andre deltagere vælger, hvilken workshop de har lyst til at være med i.

»Hvorfor er holdningen, at naturfag er svært? Jeg forstår det ikke. Alt handler om naturfag, så hverdagen ville ikke fungere uden«, som en siger.

De tilstedeværende har en stor kærlighed til naturfag, så de bliver let enige om, at naturfagene jo ikke er sværere end andre fag. De diskuterer, hvorfor så mange mener, at det er i orden, at man er talblind. Mens ordblinde har det svært, fordi ingen helt kan forstå deres problem, så er det en gængs opfattelse, at det er i orden ikke at interessere sig for tal. Det opfattes som helt i orden, at man med et lille indforstået smil siger, at man jo ikke fatter det med tal. Hvorfor er det sådan? Diskussionen kører. Netop dette er jo med til at bekræfte holdningen om, at naturfag er svært.

I en anden workshop spørger en gymnasieelev, hvorfor der er så stor forskel på naturfag i folkeskolen og i gymnasiet? Og en lærer vil diskutere, hvorfor man undrer sig i de små klasser i folkeskolen og stiller spørgsmålene hvordan, hvorhenne og hvorfor, men så ændrer man det på de ældste klassetrin. Han påpeger vigtigheden af at blive ved med at undre sig.

Et særligt talent

Konferencen har lærere, gymnasielærere og -elever, forældre og forskere som deltagere. Og den er et led i et større EU-projekt, som Experimentarium deltager i for Danmark. I projektet deltager også Italien, Polen, Portugal, Holland og Belgien. Det handler om naturfag, karriere og køn.

Projektet hedder GAPP, der står for Gender Awareness Participation Process.

En rapport fra de seks EU-landes arbejde i GAPP viser, at mange fordomme skal ryddes af vejen for at gøre naturfag inter­essante for de mange - og måske især for pigerne.

I rapporten konkluderer de, at det er en generel opfattelse, at man behøver et særligt talent for naturfag for at blive succesfuld. Den opfattelse gælder også for mange lærere i de seks lande. De mener, naturfagene kræver mere end andre fag og er sværere. Den holdning sorterer mange elever fra.

Både studerende og forældre siger, at pigerne hurtigt tænker, at naturfag og teknologi er for svært for dem, og derfor vælger de noget andet. Hvis pigerne endelig vælger naturfag, bliver de af omgivelserne konfronteret med, at »det jo er svært«, og de bliver ofte spurgt, om de mener, de kan klare det. Den slags spørgsmål og reaktioner fra omgivelserne er drengene ikke udsat for.

Mange stereotyper

Fordomme og generaliseringer trives åbenbart i stor stil. På konferencen kan en kvindelig gymnasielærer også fortælle, at hun som fysik/kemi-lærer ikke altid bliver opfattet som »en rigtig kvinde«.

I den rapport under GAPP, som Danmark står for, har man blandt andet bedt lærere, elever og forældre om at beskrive en biolog, en ingeniør og en it-ingeniør. Alle tre grupper mener, at en biolog typisk er en kvinde, der lever i harmoni med naturen. Alle tre grupper har et romantisk syn på biologen som »fanget i regnskoven« eller som én, der leder efter nye arter - alt mellem plankton og hvaler - som forældrene ser hende. Og lærerne forestiller sig biologen i et telt omgivet af palmer og eksotiske dyr, mens hun er på feltarbejde.

It-ingeniøren er en single mand, der er kompetent på sit område, bærer meget store briller(!) og lever for sit arbejde.

Ingeniøren er en mand, mener alle tre grupper. Han har råd til bil og båd, og hans hjem har alt nyt teknisk udstyr. Han er gift og har et par børn.

Den afsluttende konference for de seks lande i GAPP holdes i november 2008 i Bruxelles.

Naturfagskonference

DLF holder naturfagskonference den 5. november på Axelborg i København. Titlen er »Naturfag - en udfordring for alle«.