Pædagogikken skal tænkes med i skolebyggeri

Ny branchevejledning gennemgår skolebyggeriet fase for fase og giver eksempler fra nyere byggerier

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolens pædagogik for fremtiden skal ligge klar, inden man går i gang med at planlægge et nyt skolebyggeri. Vil man have tre spor fra børnehaveklasse til 9. klasse, eller vil man have lagdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling for eksempel? Det betyder alt for et kommende nyt byggeri. Det har stor indflydelse på både ruminddeling, fællesarealer og udemiljø.

Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning har netop udgivet en ny vejledning om vejen til et godt skolebyggeri. Det er tidligere konsulent i DLF, Peter Blichfeldt, der har skrevet vejledningen.

»Det er vigtigt, at man er med helt fra idéfasen, hvis man ønsker indflydelse på et nyt byggeri. Man skal aftale tidsforbrug, finde ud af mulighederne for at blive kvalificeret til at løse opgaven, afsætte de midler, der er forudsætningen for projektet, og man skal måske ud at se på andre skoler, der opfylder samme ønsker, som man selv har«, siger Peter Blichfeldt.

Faren ved at besøge mange andre skoler er, at man måske får så mange indtryk, at det bliver sværere at træffe valg, og at man kan blive forblændet af et flot ydre på en bygning. Man skal huske, at jo mere ekstremt man bygger, jo sværere er det at ændre rum og andre forhold, når pædagogikken skifter.

Skolebyggeri er vanskeligt, fordi der er så mange interessenter, og fordi der kan være stor forskel på de succeskriterier, som kommunalbestyrelsen stiller op, og dem, som skolens lærere, pædagoger og elever har. Desuden er beslutningsprocessen ofte lang, men når beslutningen er truffet, går det pludselig meget hurtigt. Endelig kan de pædagogiske visioner blive så styrende for byggeriet, at man glemmer at tænke på, at en skole skal bygges solidt, være nem at vedligeholde og kunne holde i mange år.

En plan, ikke en facitliste

Vejledningen har mange eksempler og er delt op i faser.

»Man kan ikke udarbejde en facitliste for godt skolebyggeri, men man kan godt opstille en plan, man kan bruge i arbejdet«, mener Peter Blichfeldt.

»Hvis man ser på Hadsund Skole for eksempel, så havde brugerne ikke meget indflydelse på byggeriet, og problemerne opstod, da de skulle tage skolen i brug. Mens man i Skub-projektet i Gentofte sørgede for, at alle lærere fik 100 timer til blandt andet at diskutere de pædagogiske forudsætninger. Det er måske ikke lykkedes helt, men man har prøvet«.

Vejledningen fortæller, hvordan byggeudvalget arbejder, og hvor man kan få indflydelse. Når først selve projekteringsfasen er i gang, får man ikke meget indflydelse. Men det er vigtigt stadig at være med på sidelinjen, når der skal tages beslutninger om, hvor stikkontakterne skal sidde, og hvilke skydedøre man skal have.

Pas på støj og flade tage

Peter Blichfeldt anbefaler, at sikkerhedsrepræsentanten sikres en plads hele vejen gennem byggeriet. Fordi sikkerhedsrepræsentanten ved en masse om arbejdsmiljø. Og så skal man ikke være bange for at stille spørgsmål.

»Det er okay ikke at forstå tingene i første omgang. Teknikerne må forklare sig, og man skal blive ved med at spørge, hvis noget er uklart«.

Vejledningen beskriver også, hvor vigtigt det er at have argumenterne i orden. Når arkitekten fortæller, at det er helt fint med et fladt tag eller en hældning på 2,5 procent, så kan sikkerhedsrepræsentanten fortælle, at der er omkring 700 skoler med fladt tag i Danmark, og at de alle har haft vandskader. Så det kan godt være, at den svage hældning er lovlig, men den er næppe hensigtsmæssig.

Man kan også gardere sig på forhånd og indarbejde, at de ansvarlige skal undersøge efterklangstiderne i det færdige byggeri. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse, så man er sikret imod, at støjproblemer kan gå hen og blive en dyr sag at få rettet op på senere.

Peter Blichfeldt mener, at støj er et af de største problemer i dag i skolebyggeri.

Brug faglærerne

Vejledningen illustrerer forskellige problemfelter. Hvis man ønsker fleksible rum med lette skillevægge eller glaspartier, skal man være opmærksom på, at det kan give støjproblemer. Det samme kan ske, hvis man vælger en stor aula, der går op igennem skolens etager. Det gør det vanskeligt at undgå støjproblemer. Der er mange valg at tage.

Støj, lys, ventilation og rengøring har deres egne afsnit i vejledningen.

Der er også et eksempel på, hvor svært det kan være at læse en bygningstegning.

»Det er godt at benytte sig af undergrupper, når man er i gang med arbejdet. Lad fysiklærerne se tegningen af fysiklokalet. De forskellige faglærere har de faglige foreninger at trække på, så beslutningerne kan blive mere kvalificerede«, siger Peter Blichfeldt.

Vejledningen kan bruges, ligegyldigt om man skal bygge nyt fra bunden, eller der er tale om mindre om- og tilbygninger.

Og så skal man huske at evaluere byggeprocessen og skolen.

»Det er forstemmende, at mange ikke får evalueret og får videregivet deres erfaringer, fordi de er trætte, når byggeriet er færdigt. Det er vigtigt at se på slutresultatet, når fejlene er blevet rettet, og få evalueret det hele«.

Generelt mener Peter Blichfeldt, at der i dag bliver bygget bedre skoler, end man så tidligere.

Godt skolebyggeri

Branchevejledningen »Godt skolebyggeri« beskriver de forskellige faser i byggeprocessen, hvad der er vigtigt for deltagerne undervejs i processen samt den vigtigste viden om støj, luft, lys, rengøring og indretning. Branchevejledningen er parternes bud på, hvad der er hensigtsmæssigt i et skolebyggeri. Så vejledningen er godkendt af både Arbejdstilsynet, KL og Undervisningsministeriet.

Læs vejledningen på www.godtskolebyggeri.dk

På hjemmesiden kan man også klikke sig ind og se de nye skoler i Danmark eller tilmelde sig et netværk for skolebyggeri.

Powered by Labrador CMS