»Jeg håber ikke, at I skal igennem det samme«

Fra usikre teenagere til hardcore narkomaner med lange fængselsdomme og uanede konsekvenser. To tidligere misbrugere fortæller 9.-klasse-elever om deres fortid og vejen ud af stofferne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg troede kun, man blev narkoman, hvis man havde fået bank derhjemme«. Nicolai S er ved at fortælle sin livshistorie til 45 elever fra to 9.-klasser på Absalons Skole i Roskilde. Der er ufattelig stille i lokalet, alle lytter.

»Men jeg er vokset op i en helt almindelig familie uden druk eller andre problemer. I 7. klasse var jeg usikker, men fandt ud af, at hvis jeg drak alkohol, så var jeg lidt af en gangster og turde også tale med pigerne«.

Hjemme opdagede de ikke noget, og Nicolai S fortæller om sin vej gennem techno-miljøet og stofferne. Undervejs tog han en handelsuddannelse, men han kan ikke huske det. Han levede et dobbeltliv, og meget forsvandt i tågerne.

Han bliver fanget ind af løgnene, prøver flere forskellige stoffer, stjæler og sælger selv narko. Familien opdager det, da han får sin første voldsdom som 17-18-årig.

Han ryger på institution og mener, at han har fået en lærestreg.

»Men det fortsætter. Jeg flytter mine grænser hele tiden. Jeg tager kokain og heroin og skal bruge stof for 2.000 kroner om dagen. Min kæreste og min familie prøver at få mig ud af det, men jeg ender i Istedgade i København sammen med alle de narkomaner, som jeg havde peget fingre ad«, siger Nicolai S.

»Jeg gik i en gruppe på omkring 20. I dag er tre af os ude af stofferne. Resten er døde eller sidder i fængsel med livstidsdomme«.

Stilheden i lokalet er total, mens Nicolai fortæller, at han i dag har et godt liv. Han er far til en lille pige og er ved at tage en uddannelse. Men han har leverbetændelse og rører aldrig alkohol.

Tog heroin på skolen

Så fortæller Thomas C. Krøger:

»Jeg bliver lidt følelsesladet, når jeg sidder her. Jeg kan huske min egen skolegang, og jeg er lidt misundelig på jer - at I har ungdommen for jer endnu«.

Han siger, at det var hårdt at blive smidt ud af skolen først som 13-årig og så igen som 15-årig. Det var ikke lige dét, han havde brug for på det tidspunkt.

»Vi har stolte traditioner i min familie. Enten bliver vi alkoholikere eller også statsjunkier. Jeg var misbruger, fra jeg var 13 år. Jeg røg den fede og surfede heroin på skolens toilet, da jeg var 15. Jeg skulle nok selv bestemme, min mor havde ingen indflydelse mere. Jeg og mine venner mente, at vi kunne besejre verden. Dét har kostet. Jeg har siddet næsten ni år i spjældet«.

»Det, jeg så på film, ville jeg også. Jeg havde nærmest et billede af mig selv som Scarface. Men virkeligheden var, at jeg stod på et misbrugscenter og tiggede om metadon. Og da jeg blev 20 år, besluttede jeg at blive gadejunkie. Jeg tænkte: 'I dag vil jeg tage røven på alle dem, jeg møder'. Min 20-års-fødselsdagsgave var en metadonbehandling«.

»Når jeg kommer her og ser jer, mærker jeg en dyb sorg over, at jeg valgte, som jeg gjorde«.

»Men jeg har et totalt fantastisk liv i dag. Jeg har været clean i to år nu. I dag arbejder jeg med de mennesker, der allerede har taget skade. Jeg håber ikke, I skal igennem det samme«.

»Det startede med, at jeg ville være lidt sej, lidt vild. Jeg ville væk fra smerten i mit liv. Men det havde bare så store konsekvenser«.

Grænserne flytter sig

Thomas C. Krøger fortæller, at han stod og tog stoffer på hospitalets toilet, mens hans datter blev født. Han beskriver, hvordan han to timer senere stod ved Mariakirken på Vesterbro og fortalte de andre narkomaner, at nu var det slut for ham, nu så de ham ikke igen, for nu havde han fået en datter.

To måneder senere havde han sin lille datter med på Maria Kirkeplads.

De to tidligere narkomaner beretter om, hvordan de hele tiden så andre, der var værre end dem selv.

»Da jeg røg heroinen, mente jeg ikke, at jeg var narkoman. Jeg junkede mig jo ikke. Da jeg junkede, sagde jeg, at jeg jo ikke var så langt ude, at jeg stod på Maria Kirkeplads. Og da jeg stod ved Mariakirken, sagde jeg, at jeg jo ikke var så langt ude, at jeg junkede mig i lysken som nogle af de andre. Sådan flytter grænserne sig, og man opdager det ikke selv«, forklarer Nicolai S.

Ecstasy til 35 kroner

I pausen flokkes eleverne om Thomas og Nicolai. En pige mener, at det er helt vildt, at de er kommet ud af stofferne.

»Det er godt, at det er nogle, der selv har prøvet det, der fortæller. Men det er hårdt at høre på«, siger en elev.

Efter pausen bliver læreren sendt væk. Et billede af hash, amfetamin og ecstasy-piller bliver sendt rundt i klassen.

»Det er hundrede procent sikkert, at I vil blive tilbudt disse stoffer, når I går i byen. På mange diskoteker er 80 procent på stoffer, og det er desværre blevet så billigt. I dag kan man købe ecstasy for 35 kroner. Det kostede 400 kroner, da jeg var ung. Det er helt vildt«, understreger Nicolai S.

De spørger eleverne, om nogle har fået tilbudt stoffer, og Thomas siger, at hash nok er et af de mest skadelige stoffer.

»Man lukker ingen andre ind, intime forhold forsvinder. Det starter måske med grin og skæg, men så går det nedad. Man kommer i kontakt med noget smerte, og senere skal man have hashen for at være normal«, siger han.

Hvor mange drikker alkohol? spørger de. Fingrene ryger i vejret med et lille grin.

Kender I nogle, der tager stoffer? Hvad siger I til dem?

Historierne kommer frem om fjerne bekendte og kusiners kærester. Men også tættere på.

»Jeg har mødt folk på den lukkede afdeling, der sagde dyrelyde efter kun én pille. Og se så på mig, jeg kunne opøve en tolerance til mange piller. Men man ved det aldrig. Det er som at springe bungyjump - nogle gange knækker snoren«, som Nicolai S udtrykker det.

Jeg solgte min kæreste

»Jeg mente, at jeg havde kontrollen. Det er den største illusion«, siger Thomas C. Krøger.

»Vi er begge gode mennesker, men vi blev nogle andre af stofferne. Jeg har solgt min kæreste i Skelbækgade i København, fordi jeg skulle have stoffer. Jeg var ligeglad. Jeg havde brug for stofferne, troede jeg. Det var ikke så fedt at være så følsom, som jeg var«.

Eleverne spørger, om der er stoffer i fængslerne, hvad man siger til venner, der tager stoffer, og hvordan de har det med deres familier. Om de ser dem. Ja, men det har taget rigtig lang tid at opbygge tilliden til familien. Men Thomas er for eksempel weekendfar for sin datter i dag.

»Du kan drikke en øl. Det kan jeg ikke. Jeg har lysten, men jeg har for meget at miste, så jeg lader være«, forklarer Nicolai S en dreng.

»Når jeg kommer ind i en stue og ser en pung på bordet, så får jeg lyst til at stjæle den. Det er min første tanke. Forskellen i dag er, at jeg har ændret handlemåde. Jeg gør det ikke«.

De fortæller om livet i fængslet. Det er altså skod! De fortæller om afvænningen. Hvordan man ligger i sit eget bræk og lort - og hvor lang tid det tager. Det er hårdt arbejde.

De svarer på elevernes spørgsmål. Der er mange. Og efter to lektioner slutter de.

»Held og lykke med jeres liv. Husk at leve det!« lyder afskedssalutten. Og et halvt minut senere: »I må godt gå«.

Nogle af eleverne skal lige hen at spørge om noget mere, andre skal lige beundre de tos fyldige tatoveringer, der snor sig op ad arme og hals. »Tja«, siger Nicolai. »Vi kalder dem nu krigsskader. Prøv at forestille jer, hvordan folk opfatter os med de her tatoveringer. Det kan godt være svært at trænge igennem«.

Nicolai S:

Opvokset i stabil kernefamilie.

Som 13-årig: begyndte at drikke alkohol.

14-15 år: røg hash. Begyndte at komme i techno-miljøet og indtog ecstasy og kokain.

Gik ud af 9. klasse og tog en handelsuddannelse.

Som 18-årig var han på rygeheroin.

Som 19-årig blev han klar over, at han var afhængig og hver dag måtte have heroin.

I fængsel i sammenlagt ni år.

Som 22-årig i behandling for stofafvænning for første gang. Oplevede at han kunne undvære stofferne og have det godt uden.

Men røg ud i stofmisbrug igen.

Som 25-årig blev han afvænnet.

Er 31 år i dag. Har kone og barn. Er i gang med en uddannelse til psykoterapeut. Underviser narkomaner i Køge og Roskilde Arrest. Har oprettet Forældrenøglen sammen med Thomas C. Krøger, tager rundt og fortæller unge og forældre om stofhelvedet.

Thomas C. Krøger:

Opvokset med mor og bror og mange skiftende mænd. Ustabilt miljø.

Som 13-årig: drak alkohol og røg hash. Blev smidt ud af skolen.

Som 15-årig: blev smidt ud af ny skole, da han blev opdaget i at tage heroin på skolens toilet.

16-årig: i fængsel for første gang for indbrud, vold, besiddelse af narko og røverisk overfald.

17-årig: på heroin hver dag.

18-årig: første lange fængselsdom.

20-årig: på livslang metadonvedligeholdelse.

21-årig: blev far til datter.

24-29 årig: i fængsel bortset fra 14 dage.

Som 31-årig: afvænnet. Sværest at komme ud af metadonbehandlingen.

Er 33 år i dag. Har fået kontakt til sin datter. Er i gang med uddannelse til psykoterapeut. Har oprettet Forældrenøglen sammen med Nicolai S.

Powered by Labrador CMS