»Som landet ligger nu, vil det blive de sværeste overenskomstforhandlinger nogensinde. Skulle vi forhandle i dag, kunne vi lige så godt gøre, som Sømændenes Forbund gjorde i gamle dage: Lægge kravene og strejkevarslet på bordet på én gang og være parat til at tage konflikten med det samme«. Sådan sagde formanden for Fag og Arbejde, Dennis Kristensen, til Weekendavisen i juli. Dengang var han stadig formand for forhandlingsfællesskabet for de ansatte i kommuner og regioner, KTO.

Når det ser ekstra kompliceret - ja nærmest uoverskuelig vanskeligt - ud denne gang, skyldes det flere ting. Amterne er væk, regionerne er nye, og 271 kommuner er blevet til 98. Dertil kommer, at regeringen fører sig frem med en ikke-indblandings-politik, som siger spar to til hvad som helst, man har set tidligere.

Ouverturen blev spillet af finansministeren i foråret, hvor han - på trods af løfter om det modsatte - forsøgte at stramme arbejdsvilkårene på social- og sundhedsskolerne. Sosu-skolernes overgang til staten fra de nedlagte amter skulle bruges til at forringe undervisernes lønindplacering og arbejdstidsregler. Hvis han var kommet igennem med det, havde vejen være banet for noget tilsvarende ved 2008-overenskomsten. Det lykkedes ikke.

Men problemerne og truslerne er der stadig.

Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL har regnet og talt sammen om folkeskolelærernes arbejdstid - uden på noget tidspunkt at inddrage Danmarks Lærerforening. Men det, der skulle have været det store trompettrut om, at lærerne arbejder for lidt, blev et par forkølede skrat. Arbejdsgiverne har nærmest måttet snige analyseresultaterne ud, fordi rapporterne ikke viste det skrækbillede, de havde lagt op til.

Tilbage er kun at håbe, at KL's forhandlere besinder sig og ser på skolernes hverdagsvirkelighed - både i kommuner, hvor ledere og lærere kæmper med bureaukratiske arbejdstidsregler, og i de 17 kommuner med lokale aftaler, der frigør tid og energi til pædagogisk udvikling og ledelse.

Men håb er ikke nok. Der skal både vilje og handling til. Også når det gælder løn. Og på det område har Dansk Folkepartis løfter til udvalgte medarbejdergrupper gjort det præcis så vanskeligt, som Dennis Kristensen talte om, inden han opgav KTO-lederskabet. Og Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis møven sig ind i juhu-koret har skruet forventningerne op i det skingre leje, så tal fra Analyse Danmark nu viser, at mere end hver anden social- og sundhedsassistent og mere end hver tredje sygeplejerske og pædagog vil søge et andet job, hvis de ikke får »et særlig stort lønløft«.

Den danske model er mere end forpjusket efter OK08, hvis den overhovedet overlever.

-th