Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det kunne være interessant at få nogle teknikere og hovedstyrelsesmedlemmer til at vurdere to forhandlingstemaer ud fra de påstande, jeg her vil ridse op. Måske bygger det alt sammen på misforståelser, men så ville det være rart at få det præciseret.
1. tema: Flere undervisningslektioner:
'En stor pose penge skal få kravet om en arbejdstidsreform til at glide lettere ned hos folkeskolelærerne', mener Kommunernes Landsforening (KL). Det kunne man læse i Politiken for nogen tid siden.
Det forslag kan jeg godt forstå, KL går ind for. Flere lektioner om ugen betyder jo en væsentlig besparelse på lønudgiften, da man derved kan undgå at ansætte (så mange) nye lærere. For hver 26 lærere kan man faktisk spare en per ekstra lektion. Og så er det billigt!
Regnskabet for en lektion er lig med 1,5 løntime ser således ud:
1,5 time i 40 uger a cirka 150 kroner giver 9.000 kroner.
Altså kan man tilbyde at give lærerlønnen et løft på 9.000 kroner mere om året, mod at vi læser en lektion mere om ugen - og det er ganske gratis for kommunen!
18.000 kroner for to lektioner og så videre. Hvorfor ikke snuppe ti ekstra lektioner om ugen for 90.000 kroner årligt? - det er da i hvert fald noget, der kan mærkes. Også at man må fyre en masse udmærkede lærere. Mindst hver fjerde.
Går alle de modeller, man hører om, ikke ud på det samme? Eller findes der modeller, der både sikrer arbejdspladserne og udløser mere i løn?
2. tema: Lønstatistik:
Når man hører og læser, at de grupper, der er gået over til ny løn, er steget med op til det dobbelte i forhold til os andre, ser man for sig to kurver, hvor den ene stiger lidt, og den anden stiger ret stejlt. Sådan mener jeg ikke, virkeligheden er. Overgangen udløste et pænt overgangstillæg for dem, der var ansat den 1. april 1998. Det ser i statistikken ud som en pæn lønstigning.
Men hvad med at sammenligne nyansattes løn? En nyansat skoleinspektør risikerer at skulle begynde på løntrin 47, og så er det op til kommunen (og dens økonomi) at afgøre, om lønnen skal stige senere. I mange tilfælde vil det give en ringere aflønning end tidligere, muligvis for livstid.
I 1997 stemte mange nej, netop fordi der ikke var udsigt til, at en nyansat lærer vil kunne komme op på samme livsløn som hidtil. Er denne risiko ikke stadig aktuel?
Erling Glarø
Hvidovre
