Debat

Plat og dumsmart

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Anni Herfort. Kampagnen for 'lærernes arbejdsvilkår' er plat og dumsmart. Trods dine dybsindige begrundelser i kampagnematerialet for den valgte form er det oplagt, at de store overskrifter/slogans totalt undervurderer modtagerne - forældrene.

Mon ikke forældrene vil undre sig over, at lærerne slår på tromme for tid til 'kvalitetsundervisnig' ved hjælp af en kampagne, hvis kvalitet ikke er i orden?

Kampagnen dumper!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Else Frost (tale-hørekonsulent)

Carsten Krathus (tale-hørelærer)

Peter Overgaard (skolepsykolog)

Kirsten Bladt (læsekonsulent)

- alle ansat ved PPR i Skanderborg

Svar

Jeg skal beklage, at I ikke synes om kampagnen. Det er imidlertid umuligt at udvikle en slagkraftig kampagne, der falder i alles smag. Vi har derfor hele tiden været klar over, at kampagnen ville udløse både ris og ros - hvilket da også er sket. Jeg er ikke enig i, at kampagnen undervurderer forældrene. Overskrifterne i annoncerne har jo kun til formål at fungere som blikfang, og i brødteksterne fremhæves det på en seriøs måde, at kvaliteten i undervisningen står på spil, hvis skolen ikke længere får den tid, der skal til for at løse de mange opgaver. Det er et reelt budskab, som jeg tror har genklang hos forældrene. Ordspillet 'Pædagog og gokke' læner sig op ad udsagnet 'det er ren Gøg og Gokke', der vel bedst kan oversættes til 'det er rent til grin' (at politikerne ikke kan indse, at kvaliteten dumper, hvis der bliver mindre tid til det enkelte barn). Alle, der arbejder med pædagogik, ved, at det er vigtigt med tid til børnene. Og det gælder både i skolen og i fritidsordningerne.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF

Powered by Labrador CMS