Debat

Ikke mindre tid til forberedelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På et medlemsmøde 21. januar på Østerhøjskolen i Ballerup har vi diskuteret hovedstyrelsens forhandlingsmandat til forhandlingerne med de kommunale arbejdsgivere om en ny arbejdstidsaftale.

Vi er dybt bekymrede over udspillet vedrørende F-tiden, idet det af forhandlingsmandatet fremgår, at følgende blandt andet indgår i forhandlingerne:

- 'sikringen af individuel tid til forberedelse, eventuelt frigjort fra undervisningstallet'.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi finder, at det er helt uacceptabelt, hvis der ikke er en direkte sammenhæng mellem antallet af undervisningslektioner og forberedelsestiden.

Vi kan ikke acceptere, hvis den samlede tid til forberedelse bliver reduceret overhovedet, og vi troede faktisk også, at kongressen havde vedtaget, at dette spørgsmål var et konfliktspørgsmål.

Vi håber, at hovedstyrelsen og forhandlerne kommer til fornuft. Hvis man allerede i sit forhandlingsudspil har lavet et dårligt kompromis, hvordan i alverden forestiller man sig så, at resultatet bliver efter forhandlingerne?

På medlemmernes vegne

John Jensen

tillidsrepræsentant

Østerhøjskolen