Når de kvikke ikke lever op til forventningerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Albert Einstein dumpede optagelsesprøven, første gang han søgte ind på Zürichs polytekniske højskole, og da han endelig kom igennem uddannelsen, var karaktererne ikke gode nok til et forskerjob. Den dag i dag har mange særligt begavede schweiziske børn problemer i skolen, viser et stort langtidsstudium.

Forskerne med pædagogikprofessor Margrit Stamm i spidsen har fulgt en gruppe børn, der enten kunne læse, regne eller begge dele, inden de startede i skolen i 1995. Børnene var cirka et år foran deres jævnaldrende ved skolestart.

Senere test har vist, at de børn, der var tidlige til at læse eller regne, fordi deres forældre eller store søskende havde lært dem det, mistede forspringet med tiden, mens børn, der selv havde taget initiativ til at lære før skolestart, bevarede deres forspring. Men forskerne har også identificeret en gruppe, som »underpræsterer«. De har en intelligenskvotient på over 120, men ligger under klassens gennemsnit i skolepræstationer. De begynder at underpræstere nogle år efter skolestart, og det går for alvor galt, når de efter seks års grundskole skifter til det næste skoletrin. De mangler motivation, selvtillid og lærings- og studieteknikker, de keder sig, og de er skoletrætte. Nogle har forældre, der har en laissez faire-indstilling til børneopdragelse, mens andre har ivrige, veluddannede forældre, der prøver at dyrke podernes særlige talenter, men opnår det modsatte. Men endnu oftere underpræsterer begavede unge fra familier med lavt uddannelsesniveau.

Ifølge Margrit Stamm er den undervisningsform, som bedst fanger denne gruppe, en udfordrende undervisning, der tager hensyn til elevernes forkundskaber, samt en bedømmelsespraksis, der fokuserer på det enkelte barns kundskaber frem for klassens.

»Problemerne opstår især i skoleklasser eller grupper, hvor det at vise afstandtagen til skolen eller skoletræthed virker statushøjnende, hvorimod usædvanlige præstationer bliver set som stræberi«, skriver professor Margrit Stamm i en kommentar.

Forskningsprojektet »Frühlesen und Frührechnen als soziale Tatsachen« løber fra 1995 til 2008 og er blandt andet omtalt i bogen »Zwischen Exzellenz und Versagen«, som snart udkommer i engelsk oversættelse. Se også lektor Arne Engströms debatindlæg »De mest begåvada barnen är sämst på att lära nytt« på DN.se