... dengang for 20 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sådan vil skolen se ud år 2000.

Jesper Florander har i det sidste tiår været direktør for Danmarks Pædagogiske Institut, hvor han har sat sit stærke præg på pædagogisk forskning og udvikling. I den anledning fremlagde han for DPI's repræsentantskab et »testamente«. Det fik følgende kommentar fra redaktionen:

»Nipunktsprogrammet« forekommer ved første øjekast at ligne det nuværende skolesystem til forveksling. På den anden side er år 2000 jo kun 13 år ud i fremtiden svarende til et samlet uddannelsesforløb fra grundskolen og til og med gymnasiet. Det kunne for øvrigt være interessant, om en eller anden ville forsøge at give et bud på voksenspecialundervisningen i år 2000.

aviS81, nummer 7, oktober 1987

Ernæringspolitik.

Statsministerens parti har fået et ernæringspolitisk program. Det Konservative Folkeparti vil:

- styrke sundhedsoplysningen gennem oplysningskampagner og undervisning i skolerne

- navnlig fremme oplysningen om kostens sammensætning og tilberedning

- samle det offentliges oplysning om ernæringsforhold ét sted, hos Statens Husholdningsråd.

Samtidig lægges der i afsnittet om ernæringsforskningen vægt på, at forskningen på alle niveauer skal styrkes, og at der skal sikres et tæt, hurtigt samarbejde mellem forskning og formidling ud til forbrugere og producenter.

Husholdningslæreren, nummer 15, oktober 1987

Hø på hylderne.

Ud med de talentløse små hæfter - ind med kvaliteten.

Der står for meget hø på skolebibliotekernes hylder. Vi må forlade den tankegang, at det ene kan være lige så godt som det andet. Vi må ikke spilde elevernes tørst og give dem stene for brød.

Sådan sagde undervisningsminister Bertel Haarder blandt andet på skoleledernes årsmøde. I misforstået iver efter at sætte barnet i centrum har vi dyrket det dagligdags, det aktuelle og det sprog, eleverne kender i forvejen. Vi er kommet til at spærre børnene inde i den fattige verden, de kender i forvejen, mener ministeren.

»Lad os bruge vore rigelige ressourcer i folkeskolen til at satse på det, der giver bonus for eleverne. Jeg siger ikke, det er let, men det skal gøres«, lød ministerens konklusion.

Folkeskolen, nummer 43, oktober 1987

Powered by Labrador CMS