Ugens lange skoledag

Tirsdag er længst, men arbejdsdagene er generelt lange på Gimsing Skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har fået en opkrævning fra Grænseforeningen. Den er på 100 kroner. Man kan vist få besøg af en gæsteunderviser. Er der nogen, der bruger det? Ellers dropper vi medlemskabet'.

'Jeg bruger tilbuddet, men da jeg personligt er medlem, gør det ikke noget, hvis vi melder os ud'.

'Vi skal tage stilling til, hvad vi skal bruge decentral løn til. Vi har fået 40.000 kroner. Dem kan vi uddele som individuel løn, eller vi kan ligesom sidste år holde et pædagogisk fælleskursus på Venø'.

'Jeg vil foreslå, at vi gør det sidste, og at emnet bliver fælles kvalitetsudvikling. Vil I tænke over det til næste Pædagogisk Råds-møde?'

'I forbindelse med skolebestyrelsens årsmøde vil vi gerne have nogen til at optræde. Jeg går ud fra, at Hanne gerne vil have, at koret synger. Hvis der er nogen, der har noget fra et af de tværfaglige emner, kan vi snakke om det bagefter'.

'Når jeg møder mandag morgen, begynder jeg med at skrue op for radiatorerne. Det er hundekoldt. Kan vi ikke få gjort noget ved det?'

Hvis man vil vide, hvad de 25 lærere på Gimsing Skole i Struer foretager sig klokken 14.30 om tirsdagen, skal man bare kigge ind på lærerværelset. Her er alle samlet til det ugentlige informationsmøde ledet af skoleinspektør Søren Thye.

Tirsdag bliver lærerne på skolen til klokken 16.30, så der er mulighed for at holde diverse møder og for at samles i de forskellige team. Hver lærer er i princippet med i to team. Der er derfor behov for at være samlet inden for et bestemt tidsrum, hvis der skal styr på planlægning, koordinering og udvikling.

I det hele taget er der brug for fælles tid. Selv om man mødes i frikvarterer og skemafrie timer, ville det ikke kunne lade sig gøre at få samarbejdet omkring eleverne til at fungere, hvis ikke man havde tirsdag eftermiddag.

Ingen ro

Mellem møderne er der tid til individuel forberedelse.

Den sidste tirsdag i januar foregik begge dele samtidig på lærerværelset.

Omkring et bord midt i rummet diskuterer Agnes Mors, Ellen Margrethe Odgaard og Conny Rahbek, hvordan elevernes handlekompetence kan styrkes i faget dansk, og ved et bord i et af hjørnerne er Hanne Holmbo ved at fordele evalueringsark til eleverne i sin 8. klasse i nogle samlemapper.

'I dag skulle jeg have en vikartime, ellers har jeg min sidste time klokken 12 om tirsdagen. Det gør ikke noget, at fællesforberedelsen først begynder klokken 14.30', siger Hanne Holmbo.

'Det kan nemlig som regel lade sig gøre at holde nogle af møderne før. Der er også altid noget, der skal forberedes'.

Hun går aldrig hjem, lige efter hun har haft sidste time, men det varierer meget, hvornår hun finder overtøjet frem. Det er generelt blevet senere, i løbet af de 12 år hun har været lærer.

'Vi bruger helt klart mere tid på at arbejde sammen. Det gør skoledagen længere. Til gengæld har vi færre aftenmøder. Den individuelle forberedelse er der ikke blevet mere af. Jeg foretrækker at arbejde hjemme, fordi der er ro. Det er der ikke her på skolen, og der er heller ikke plads til, at man kan have sine bøger og papirer', siger hun.

På lærerværelset er der to skriveborde, der kan bruges til individuel forberedelse, og selv om man skulle være heldig at komme til, er der støj og forstyrrelse det meste af dagen. I pædagogisk værksted er der én arbejdsplads, og i et mødelokale er der plads til to-tre mennesker ved bordene. Det er ikke ret meget til 25 lærere.

Plads i sløjdlokalet

Uanset hvem man snakker med, bliver der gjort opmærksom på, at sådan som forholdene er, kan det ikke lade sig gøre at flytte al forberedelse til skolen.

Overlærer Jensen og overlærer Henriksen har mindst to ting til fælles. De forbereder sig jævnligt i skolens sløjdlokale, og de hedder begge Hans Jørgen til fornavn.

Denne eftermiddag er Hans Jørgen Jensen ved at save delene til en mejsekasse, som dagen efter skal bruges som model i 5. klasse.

'Jeg har alle skolens timer i værkstedsfag, derfor tilbringer jeg en stor del af min forberedelsestid her i lokalet. Der er ikke plads andre steder'.

Sådan som hans skoledag former sig, siger det næsten sig selv, at Hans Jørgen Jensen ikke er den store modstander af tilstedeværelsespligt.

'Hvis det skal til, så vi kan få mere i løn, er det i orden, men det kræver, at faciliteterne er der. Det vil først og fremmest sige individuelle arbejdssteder'.

Udligner sig

De to gange Hans Jørgen er enige om, at hvis der er noget, der ikke må pilles ved, så er det forberedelsestiden. Den er forudsætningen for, at man kan levere kvalificeret undervisning.

Som Hans Jørgen Henriksen siger:

'Det kan godt ske, at der er mindre forberedelse til et fag, end der er til et andet, men det udligner sig over årene'.

Ved hjælp af en hårtørrer og en bukkemaskine er han ved at forme nogle akrylstykker, der skal bruges i 8. klasse. Det er første gang, han prøver sådan en opgave, og det er vanskeligt at undgå, at pladerne krøller i kanten, men det lykkes efterhånden at få tilstrækkeligt mange gjort parat.

Klassen er i gang med et tværfagligt projekt om Japan, og stykkerne skal bruges til at fremstille elektroniske metronomer.

'Vi er tre lærere om projektet, og vi drøfter hele tiden med hinanden, hvad der skal foregå. Dertil kommer den personlige forberedelse. Tværfaglighed tager tid'.

Hans Jørgen Henriksen har været lærer siden 1975, og han er glad for den frihed, der ligger i jobbet.

'Det er noget af det gode ved at være lærer, at man har indflydelse på tilrettelæggelsen af sin egen dagligdag. Det skulle nødigt blive sådan, at lærergerningen bliver et 8-16-job uden frihed til at bestemme, hvornår den personlige forberedelse skal finde sted', siger han.

På en af gangene på første sal er Susanne Lynge ved at hænge nogle tegninger op af huse og landskaber. De er fremstillet af hendes elever i 3. klasse.

'Efter fem-seks timer er man udsuget. Så er der simpelthen behov for en pause, før arbejdet fortsætter. I dag tog jeg mig for eksempel en cykeltur, før jeg begyndte at ringe til nogle, der skal hjælpe os med et karneval i 4. klasse, og før jeg kom i gang med forberedelserne til i morgen'.

Susanne Lynge plejer at tage hjem fra skole klokken 15. Aftenen bruges så til forberedelse hjemme og til samtaler med forældre.

'Jeg bruger mere tid end tidligere på forberedelse sammen med andre, også på andre dage end tirsdag, men jeg vil nødig være tvunget til at være her på bestemte tidspunkter. Bliver det sådan, vil man i første omgang opnå, at lærerne gør tingene efter bogen, i næste omgang vil de alligevel begynde at forberede sig hjemme. Det vil sige, at de kommer til at arbejde gratis. Den slags skaber utilfredshed', siger hun.

Det kan godt ske, at der er mindre forberedelse til et fag, end der er til et andet, men det udligner sig over årene

Powered by Labrador CMS