Skoleledere forventer kraftig lønstigning

Grundlønnen skal øges med 15 procent over tre år og lokallønnen fortsat forbedres, lyder skoleledernes krav

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolelederne hører til blandt de faggrupper, der fra politisk hold er stillet store lønstigninger i sigte. Det går de efter at få indfriet.

»Undervisningsminister Bertel Haarder har flere gange udtalt, at vi får alt for lidt i løn. Det svarer fint til OECD-reviewet, der også anbefaler højere løn til skolelederne. Så vi forventer, det nu bliver ført ud i livet«, siger Jens Færk, formand for Lederforeningen og medlem af styregruppen i Skoleledernes Fællesrepræsentation.

Sidste gang steg skoleledernes grundløn med i alt ti procent over tre år. Denne gang går de efter 15 procent. Derudover er det et krav, at lokallønnen for lederne fortsat udbygges.

»Lokalløn har været en succes for os. Der er ingen garanti for, at succesen fortsætter, men arbejdsgiverne ønsker lokalløn, og det giver vi gerne næring til. Til gengæld er vi ikke interesserede, når KL vil harmonisere alle institutionsledere. Vi er lønførende, og det passer til vores ansvar. Vi står i spidsen for langt flere ansatte end i daginstitutioner«, siger Jens Færk.

Mens lærere ikke bryder sig om lokalløn, sætter skolelederne pris på muligheden og bakkes op af Lærernes Centralorganisation, LC.

»Det er nemmere for os at forhandle individuel løn, fordi vi er færre end lærerne, og fordi vi kan levere mere synlige produkter, for eksempel at nedbringe sygefraværet«, siger Jens Færk.

Skolelederne bruger meget energi på at forhandle lokalløn med kommunerne. Derfor vil de have afsat tid til opgaven.

»Det skal være legalt, at vi bruger tid på at forhandle vores løn. Vi har ikke brug for så stort et tillidsmandssystem som lærerne, men husk på, at vi sidder med på arbejdsgiversiden i medudvalgene. Vi mangler et forum, hvor vi kan diskutere vores egne vilkår. Det koster ikke alverden«.

En ny overenskomst skal også tage højde for, at der i de senere år er kommet en række nye stillingsbetegnelser til, mener skolelederne.

»Vi skal have styr på begreber som områdeledere, distriktsledere og afdelingsledere. De skal ikke nøjes med et lille tillæg. Deres ansvar skal honoreres i form af højere grundløn«, siger Jens Færk.

Det samme gælder skoleledere, som står i spidsen for skoler med fælles ledelse.

»Vi tror ikke længere, det er urealistisk med de 300 skolelukninger, som KL forudsagde for nogle år siden. Der er opbrud rundt om i kommunerne, og det er vigtigt, at skolelederne belønnes for et øget ansvar, når flere skoler bliver lagt sammen under en fælles ledelse«.

LC-Lederforum har også fokus på ledere fra det tidligere S81, som er fusioneret med DLF. Indtil nytår stod de i spidsen for amtslige skoler. Nu er mange af dem ansat i en kommune.

»Der er stor forskel på, hvor meget de får i løn, så vi skal virkelig have givet nogle et løft med lokallønnen. Der venter især en udfordring de steder, hvor lederne er ansat under socialforvaltningen, som ikke er vant til at forhandle løn«, siger Jens Færk. |