Om at mestre vores fremtid

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har fået en god idé. GL har bedt Mandag Morgen om at give et oplæg til debat »om gymnasieskolen i verdensklasse i 2017«. Borte er tidens kævl og strid. Fokus er sat på »den enkelte elevs læring og udvikling - og på, hvordan gymnasieskolen bedst bidrager til at skabe fundamentet for dansk verdensklasse i 2017«.

Innovationsrådet er nedsat af Mandag Morgen for nogle år siden. Det har kortlagt de danske styrker, som har deres væsentlige andel i, at Danmark er et rigt og socialt stærkt land, der klarer sig godt internationalt. Der er stærke traditioner for ligeværdighedskultur med vægt på selvstændighed. Der er veludviklet social solidaritet. Korte magtdistancer og flade hierarkier. Social kontrakt og gensidig tillid. Kort sagt: Social og human innovation. Desuden har vi procesbaserede styrker: samarbejde, fleksibilitet, kreativitet, relationer, etik. Anbefalingen er, at »Danmark rendyrker sine styrker, som udspringer af en særlig skoling og et særligt syn på mennesket og samfundet«.

Det kunne have handlet om folkeskolen. Den forestilling, man kan have om samfund, menneske, læring, udvikling og fremtidige udfordringer, må jo være den samme, uanset om fokus bliver rettet mod folkeskolen eller mod ungdomsuddannelserne. Derfor, kære læser, forestil dig nu, at det faktisk handler om både folkeskolen og ungdomsuddannelserne i 2017. Selv om der kun står »gymnasiet« i citaterne fra Mandag Morgen.

»Gymnasiet skal være en treårig dannelsesrejse, der udvikler og understøtter de unge både fagligt, socialt og personligt og ruster dem til fremtidens udfordringer. Verdensklasse består i at sikre, at gymnasieskolen er indrettet, så alle elever gennemgår den størst mulige udvikling . at de tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at forstå, håndtere og navigere fagligt, socialt og personligt i forhold til, hvad end verden måtte udsætte dem for . verdensklassetænkningen repræsenterer . en indædt vilje til at finde og udfordre det bedste i hver eneste elev«.

»De vigtigste motivationsfaktorer bag kreativ produktion er passion og interesse i arbejdet . Elever, der er eksternt motiverede af eksempelvis belønninger og karakterer, vil tage den korteste og mest oplagte vej til målet. Internt motiverede vil afprøve forskellige veje og nyde processen på vej til målet«.

»Gymnasieskolen i verdensklasse . bygger på og understøtter de enkelte elevers styrker og ekspertiseområder, så alle elever oplever mestring, succes og anerkendelse«.

Folkeskolen skal leve op til den samme fremtid som ungdomsuddannelserne. Det sker ikke ved at bruge flere og flere eksterne motivationsfaktorer, men kræver, at lærerne insisterer på, at undervisningen er deres ansvar, og at det omgivende samfund besinder sig på, at alle elever skal kunne mestre deres liv i fællesskab med andre. Derfor skal skolen udvikle og understøtte eleverne både fagligt, socialt og personligt. Det er banalt. Men det er sandheder ofte, og måske derfor er der brug for at blive mindet om det. Det handler om mennesker, og skolen sætter sine sporgennem sin undervisning oghele sinhverdag. Det ansvar skal lærerne insistere på er deres.Det kan ikke styres gennem centrale direktiver og kontrol. Til gengæld kræver det veluddannede lærere og en selvstændig ledelse, der kan stå til ansvar.

Marianne Jelved er uddannelsesordfører for De Radikale, og Margrethe Vestager er formand for De Radikale

»Det handler om mennesker, og skolen sætter sine sporgennem sin undervisning oghele sinhverdag«