Læser på livet løs

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnene i 3. klasse på Tingagerskolen i Ringe er vilde med at læse. Så vilde, at de i løbet af de seneste ti uger har læst 32.387 sider. De mange sider er blevet tygget igennem på et læsekursus, hvor børnene blandt andet har haft lytteøvelser og læst højt for hinanden og for lærerne. Klasselærer Lene Christiansen fortæller, at læsestandarden i kommunen var i bund for nogle år tilbage. Der blev derfor sat ind med 'sproglig opmærksomhed' fra børnehaveklassen, og indsatsen har båret frugt.

'Eleverne går op i læsningen med liv og sjæl. De er blevet meget bedre til at læse, og vi kan mærke, at også de svage læsere har fået blod på tanden', siger Lene Christiansen.