Synsfejl årsag til læseproblemer

Stor undersøgelse skal afgøre, om der er sammenhæng mellem synsfejl og læsevanskeligheder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolepsykologisk Kontor i Vejen og en praktiserende øjenlæge gennemførte i midten af 1980'erne en undersøgelse af sammenhængen mellem øjenbevægelser og læseevne.

Undersøgelsen, som blev offentliggjort i 'Skolepsykologi' nummer tre fra 1988, viste, at hver fjerde læsesvage elev bevægede øjnene på en måde, som tyder på, at de har det, der kaldes samsynsfejl. Kun hos én af de 60 gode læsere fandt forskerne tilsvarende øjenbevægelser.

Samsynsfejlen optræder altså 15 gange så hyppigt hos dårlige læsere som hos gode, og det giver, skrev undersøgelsens forfattere, grund til at antage, at der er en sammenhæng mellem læsevanskeligheder og synsproblemer.

Samarbejder om ny undersøgelse

Nu håber Forum for Læseforskning, Danmarks Optikerforening og Synoptik, at de i løbet af efteråret får mulighed for at gennemføre en stor undersøgelse, der kan afgøre, om der er en hidtil overset sammenhæng mellem samsynsfejl og læsevanskeligheder.

Lederen af Forum for Læseforskning, Erik Håkonsson, der også er lektor på Danmarks Lærerhøjskole i Århus, siger:

'Hvis det er rigtigt, at en væsentlig del af de svage læseres problemer skyldes en elementær synsfejl, er det jo meget interessant - især fordi fejlen tilsyneladende er let at kurere. Men det er altså det, vi vil undersøge: Er der en sammenhæng eller ej?'

Hvis den nye undersøgelse bekræfter Vejen-psykologernes resultater, er der tale om en sammenhæng, som både læseforskningen og de mange evalueringer, der er gennemført i 1990'ernes sidste halvdel, helt har overset.

Projektet er helt nyt

Erik Håkonsson, der er ansvarlig for undersøgelsens forskningsdesign, understreger, at mange aftaler endnu ikke er på plads.

Undersøgelsen skal gennemføres i Århus, og Århus Skolevæsen har sagt god for projektet og givet Forum for Læseforskning lov til at kontakte kommunens skoler. Den enkelte skole afgør imidlertid selv, om den vil lade sine elever teste og undersøge. Nogle skoler, der har hørt om projektet, har allerede kontaktet Erik Håkonsson og sagt, at de gerne vil medvirke, men der er langtfra nok endnu.

'Projektet er helt nyt, og vi har endnu ikke haft tid til at spørge alle Århus-skolerne, om de vil medvirke, ligesom vi mangler de sidste penge, der skal bruges til en så omfattende undersøgelse. Men jeg håber og tror, at det hele falder på plads i løbet af foråret, så vi efter sommerferien kan gå i gang med at teste og undersøge de 1.000 5.-klasse-elever, vi har brug for', siger Erik Håkonsson.

Hvis projektet bliver gennemført som planlagt, skal Forum for Læseforskning teste elevernes læsefærdigheder, men et hold fra optikerskolen i Randers skal tjekke elevernes samsyn. De, der har samsynsproblemer, skal herefter behandles, inden optometristerne og læseforskerne til slut kontrollerer, om behandlingen har givet dem et bedre syn, og om det har gjort dem til bedre læsere.

Den i denne sammenhæng mest almindelige samsynsfejl hedder konvergensinsufficiens. Konvergensinsufficiens indebærer, at man ikke er i stand til at dreje øjnene ind og holde dem i den indaddrejede stilling, sådan som man skal, når man læser eller laver andet nærarbejde. Personer med konvergensinsufficiens kan derfor have problemer med at fokusere længe nok til at afkode bogstaverne, forklarer udviklingschef i Synoptik, Torben Helstrup, der er leder af brillekædens samsynsklinik.-Mikkel Hvid er freelancejournalist