Ud af busken

Lærere klapper i, så snart der er risiko for, at pressen bliver kritisk. Det går ikke, siger reportagechef

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så snart der er risiko for, at en artikel i avisen udvikler sig til en offentlig debat, så vil lærerne ikke udtale sig. Det står de sig dårligt ved.

Det siger Frede Jakobsen, reportagechef på Fyns Amts Avis i Svendborg.

'Lærere vil gerne have positiv omtale i avisen. Det er fint nok. Men så snart der er risiko for, at det bliver farligt, så klapper de i. Det går ikke. Lærerne må også stille op, når pressen vil tale med dem om noget, de ikke bryder sig om. Det er ikke nok, at de inviterer pressen med til brylluppet. De må også have os med til skilsmissen', siger Frede Jakobsen og bruger tørklæde-sagen fra Odense som eksempel. Sagen opstod, da to lærere nægtede at undervise indvandrerpiger, hvis de beholdt deres tørklæder på i timerne.

'Der gik utrolig lang tid, inden lærergruppen ville sige noget, og da det endelig skete, var det i form af en kortfattet pressemeddelelse. Lærerne skulle fra begyndelsen have meldt ud, om de støttede de to lærere eller ej. Det gjorde de ikke. Derfor kunne læserne tage dem til indtægt for hvad som helst', siger Frede Jakobsen, der mener, at man bedre kan styre debatten, hvis man udtaler sig åbent.

'Der er ikke noget odiøst i, at lærerne på en skole er uenige. Ingen tror alligevel på, at alt i folkeskolen er idel lykke. Og det er uenighed, der skaber pædagogisk udvikling', siger han, der mener, at lærere har flere fordele af at være åbne over for pressen.

'Vi journalister ringer, hvis vi tror, at vi har fat i en god historie. Men måske er der slet ingen sag, og det kan lærerne så fortælle os. Hvis en journalist er vant til, at lærerne besvarer hans kritiske spørgsmål, når der er en konflikt på deres skole, kan de få mere omtale, end de ellers ville have fået. Noget for noget. Så journalisten vil være tilbøjelig til at sige ja til at skrive en artikel om noget, der sker på skolen, selv om han normalt ikke skriver om den slags'.

Lærerne kan også bringe sig i en gunstig situation ved at tippe avisen om en uenighed på skolen.

'Den, der giver et tip til avisen, har sjældent noget i klemme. Det ved journalisten'.

Han opfordrer lærere til at gå til deres avis, fordi problemer i skolen fortjener at komme frem i et større lys.

'Vi betaler alle til folkeskolen. Derfor vil vi vide, hvad der foregår, og vi vil være med til at diskutere det, for eksempel hvis lærerne og byrådet er uenige', siger Frede Jakobsen.

stan

Powered by Labrador CMS