Selvom der er blevet udarbejdet mindst to udkast, og selvom Folketingets uddannelsesudvalg for længst har behandlet sagen, er Undervisningsministeriet endnu ikke parat til at udsende den vejledning, der skal fortælle skolebestyrelser og kommuner, hvordan de skal fortolke folkeskolelovens afsnit om skolerejser og lejrskoler.

Loven blev ændret 1. juli 1998. Ministeriet har altså brugt syv måneder på at få vejledningen gjort færdig, uden at det er lykkedes helt.

'Jeg mener, at det er væsentligt, at forligspartierne bag folkeskoleloven er enige. Derfor har det ikke været nemt at få den rette ordlyd på plads. Der er forklaringen på, at processen har taget lang tid', siger undervisningsminister Margrethe Vestager.

Ifølge ministeren mangler kun en enkelt formulering at blive skåret til, før vejledningen kan udsendes. Da uddannelsesudvalget har en række store sager på dagsordenen for de kommende møder, venter hun, at det er tilstrækkeligt, at ordførerne fra forligspartierne er med til den sidste finpudsning. Holder det stik, vil vejledningen kunne udsendes i løbet af februar.

Den sidste knast drejer sig om hytteture på de yngste klassetrin. I det nyeste udkast, der blev sendt til høring i begyndelsen af januar, står der: 'Skolerejser er ikke begrænset til at være et tilbud for skolens ældste klassetrin, men kan efter lokale ønsker og behov finde sted på alle klassetrin'. Som et eksempel nævnes hytteture i to til fire dage i 2., 3., 4., 5. eller 6. klasse, hvor indholdet er organiseret som frie lege, madlavning, oplæsning, indsamling af ting, der efterfølgende studeres på skolen, natureksperimenter, fiske- og sportsaktiviteter. Turen kan eventuelt være arrangeret som en weekendtur, hvor forældrene deltager. Den har til formål at skabe et godt sammenhold, som kan danne grundlag for den videre undervisning i klassen.

Ifølge vejledningen er sådan en tur en skolerejse. Hvis hytteturens formål er at udforske et bestemt emne som led i den almindelige undervisning, og hvis skolen mener, at den skal være en integreret del af undervisningen, er hytteturen derimod en lejrskole.

Ved at være på plads

Forskellen på de to former er, at kommunen skal betale udgifterne til lejrskoler, mens det er op til kommunen, om den vil dække udgifter til skolerejser, eller om eleverne og deres forældre skal betale.

'Jeg forstår godt begrundelsen for, at man vil gøre det muligt for forældrene at tage på en weekendtur med børnene, uden at lærerne deltager, men eksemplet er skrevet forkert. Det kan efterlade det indtryk, at kommunerne som regel ikke skal betale hytteture i de yngste klasser. Hvis vi skal undgå ballade ude omkring i landet, så arbejdet med vejledningen skal begynde forfra, må formuleringen ændres', siger medlem af uddannelsesudvalget Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti.

Hun er enig med Margrethe Vestager i, at resten af vejledningen er ved at være på plads.

'Jeg er godt tilfreds med den afklaring, som vi i øvrigt er nået frem til', siger hun.

Afklaringen drejer sig blandt andet om, hvor meget forældre må betale til lejrskoler.

I det første udkast fra ministeriet stod der, at kommunen kunne nøjes med at betale for et konkret lejrskoletilbud i lokalområdet, og at frivillige bidrag fra forældrene kunne bruges til at betale de udgifter, der ville løbe på, hvis man rejste længere væk.

I det nyeste står der, at frivillige bidrag kun kan bruges til at betale udgifter til for eksempel en biograf- eller teatertur i løbet af lejrskolen.

Forældrene kan altså ikke samle ind, så lejrskolen kan flyttes fra Midtjylland til Mallorca.

Konsulent i Danmarks Lærerforening Jakob Munk Jensen er enig i, at eksemplet, hvor en hyttetur bliver kaldt en skolerejse, fordi den indeholder sociale elementer, er det største problem i det nyeste udkast til vejledningen. Derfor bør det simpelthen fjernes. Ifølge DLF mangler der også at blive set på forældrebetaling til skolerejser.

'Vi mener fortsat, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der er penge mellem den enkelte lærer og gruppen af forældre, men når loven giver den mulighed, må det specificeres, hvad der forstås ved større og mindre beløb. Det er ikke tilfældet i de udkast, der er dukket op indtil nu', siger han.Pengene tilbage

Hals Kommune er ved Byretten i Aalborg blevet pålagt at betale et forældrepar de 2.009 kroner tilbage, som de i 1995 blev opkrævet for deres datters deltagelse i et lejrskoleophold i Paris. Kommunen har tidligere tilbudt at betale beløbet tilbage, men forældrene har ønsket at føre sagen, fordi de vil have rettens ord for, at kommunen har handlet ulovligt. Om retten vil tage stilling til det spørgsmål, afgøres i slutningen af denne uge. Kommunen vil ikke vedkende sig, at den handlede ulovligt, fordi man ifølge forvaltningschef Niels Bork gjorde som alle andre kommuner, og fordi Undervisningsministeriet på det tidspunkt, hvor lejrskolen fandt sted, anerkendte fremgangsmåden.