Indskoling for vigtig til besparelser

Der er langt mellem de konkrete bud på, hvordan lærere og pædagoger skal samarbejde om indskoling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan får man samarbejdet mellem lærere og pædagoger til at fungere, når man kun er sammen i fem dobbelttimer om ugen, når man mangler forståelse for og kendskab til hinandens faglighed og historie, når man ikke er enige om, hvad et ligeværdigt samarbejde er, når det er let at få øje på hinandens modsætninger, og når man derfor har svært ved at indarbejde hinandens kompetencer i undervisningen, når de fysiske rammer er mangelfulde, og når ressourcerne er knappe?

Den slags spørgsmål hører til hverdagen for lederen af skolefritidsordningen på Skivehus Skole, Kirsten Høy.

Derfor var de udgangspunktet, da hun forleden fortalte 950 mennesker om det forsøg med indskoling, som Skive Kommunes ti skoler er gået i gang med, og som har fået overskriften 'Leg og Læring'.

Kirsten Høy vender ikke tommelfingeren nedad, fordi der er problemer. 'Leg og Læring' har mange gode ting i sig, som børnene kan få gavn af, men det kommer helt an på de vilkår, arbejdsgiverne opstiller.

Samme tankegang har skoleinspektør Jesper Oddershede, Åkjærsskolen i Skive.

'Jeg vil advare imod, at man bruger 'Leg og Læring' som et besparelsesprojekt. Det er det for vigtigt til. Erkend, at der skal være både rum og materiale til rådighed, og at der er brug for et solidt bræt under, hvis forsøg med indskoling skal lykkes', sagde han.

Mantraer eller spøgelser

Når der blev advaret mod besparelser, skyldes det, at en stor del af de 950 mennesker var lokalpolitikere. De var kommet til Skive for at deltage i kommunens konference om 'Leg og Læring' sammen med embedsmænd, skoleledere, lærere og pædagoger fra i alt 130 kommuner.

Den store interesse vidner om, at indskoling er et centralt emne, når snakken falder på skoleudvikling, uanset hvor man befinder sig i landet. Og den vidner om, at man de fleste steder famler sig frem. Hvordan skal man få forsøg sat i gang? Hvem skal tage initiativet, hvordan skal forsøgene opbygges, hvad skal der til i kroner og øre, og hvad vil et forsøg betyde for min arbejdsplads?

Den slags spørgsmål gik igen, når deltagerne snakkede sammen over kaffen eller frokosten og de gik igen, da folk forlod konferencen. Talerne på konferencen gav nemlig ikke ret mange svar.

Til gengæld dukkede der mange ordspøgelser op i deres indlæg. 'Helhed i børns liv', 'sammenhæng i hverdagen', 'tid til fordybelse', 'medansvar for egen læring', 'ligevægtigt samarbejde', 'barnet i centrum', 'tryghed i skoledagen', 'fællesskab mellem pædagoger og lærere'. Den type uhåndgribelige udtryk flagrede gennem luften, næsten hver gang en oplægsholder steg op på talerstolen.

Hvidovre Kommunes kulturdirektør, Mogens Cranild, var lige ved at glemme det, han kaldte 'mantraerne', da han fortalte om det indskolingsforsøg, som hans kommune er ved at sætte i gang, men han huskede dem i en bisætning, da han havde fortalt, hvordan politikerne i Hvidovre uden at høre de berørte medarbejdergrupper og forældre sidste år besluttede sig for et fireårigt indskolingsforsøg i forbindelse med budgetbehandlingen.

'Det ser ud som om, at hver gang man vil forandre noget, så er reaktionen fra medarbejderne og forældrene, at de for enhver pris ønsker at bevare det, de har. Det er tankevækkende. På næsten alle områder udfordrer vi et system og et indhold, der er ved at overleve sig selv. Vi har i dag et aftalesystem, der totalt er ved at krakelere. Lovgivningsmæssigt kan man heller ikke finde ud af, hvad ben man skal stå på', sagde han og opfordrede beslutningstagerne i kommunerne til at træffe de valg, der er nødvendige.

Kultur er vaner

Det var Rønbjerg Skole, der i 1996 begyndte 'Leg og Læring' i Skive Kommune. To år senere, efter i første omgang at have droppet tanken om at udbrede forsøget til alle skoler, besluttede politikerne i forbindelse med et besparelsesforslag at gøre det alligevel. Sammenhængen med besparelser blev siden kritiseret af forældre og lærere, der mente, at den nye indskoling blev hastet igennem uden om den sædvanlige demokratiske proces.

Forløbet kunne have været anderledes, men der skal under alle omstændigheder skæres igennem, hvis man vil ændre udviklingen. 'Leg og Læring' handler om meget mere end at spare, mener Skives skoledirektør Magne Uldall-Jessen.

'Kulturer er vaner. Det er også fordomme og myter. Den måde vil jeg anbefale politikere og chefer at tænke på, når de støder på udtryk som lærerkultur og pædagogkultur', sagde han.

Ifølge Magne Uldall-Jessen har 'Leg og Læring' medført, at skoledagen er organiseret anderledes, at der er opstået nye samarbejdsstrukturer, at indholdet i indskolingsårene er ved at blive nyvurderet, og at der er dialog om resultaterne. Børn og forældre er glade for den udvidede skoledag med mere tid og ro til fordybelse og eftertanke. Forældre har bemærket, at deres børn er mere trætte nu efter skoledagen, end de var tidligere.

Børnene virker også roligere og mindre stressede. Han venter, at 'Leg og Læring' i løbet af nogle år vil få stor afsmittende virkning på såvel organisationen som indholdet i hele skolen, og at det givetvis vil vise sig, at børnene har fået flere kundskaber og færdigheder. Indførelse af 'Leg og Læring' har givet ny inspiration og skabt et engagement ikke blot hos de direkte implicerede pædagoger og lærere, men hos alle parter i folkeskolen i Skive Kommune.

Flere ture med bus

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Bjarne Pedersen, er varm tilhænger af 'Leg og Læring' og samarbejde om indskoling, hvis det gribes rigtigt an.

Det vil sige, hvis der bliver skabt udviklingsmiljøer, der indholder de kvaliteter, som i dag findes i såvel sociale dagtilbud som i folkeskolen, og hvis udviklingsmiljøet er en organisatorisk enhed, hvor barnet - i samarbejde med forældrene - er i fokus.

'Alle institutioner og skoler skal forpligtes til at tegne et billede af de langsigtede konsekvenser af deres pædagogiske praksis, så forældrene kan se, hvilken betydning det kan have for deres børn at være barn på netop det sted, men det er udgangspunktet, at forældrene har og tager hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling', sagde han.

I Skive tænker man også på forældrene. Det gør man så meget, at formanden for kommunens undervisningsudvalg Bodil Dahl Christensen, De Konservative, talte varmt for, at 'Leg og Læring' vil bringe familierne tættere sammen, fordi børnene fremover ikke vil være så meget i skolefritidsordningen. De kommer tidligere hjem, så der kommer liv på villavejen, og så de kan være sammen med forældrene.

Det fik Bjarne Pedersen til at advare imod at forsøge at straffe forældrene til at være mere hjemme eller til at få naboen til at passe børnene.

'Resultatet af, at børnene kommer tidligere hjem, kan meget vel blive, at de kommer til at køre flere gange rundt med skolebussen', sagde han.-Jan Kaare er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS