0   79

Løntal påvirker debat

Tal for lønudvikling fortolkes meget forskelligt blandt medlemmerne af DLF's hovedstyrelse

Det har længe været til at forudse, at lærerne ville komme gennem 1998 med mindre stigninger i lønnen end en række andre grupper offentligt ansatte, men da forskellen for nylig viste sig at være 1,8 procent i forhold til gennemsnittet for de kommunalt ansatte, og da det i medierne er blevet udlagt, som om lærere og andre, der er blevet i det gamle lønsystem, har snydt sig selv for mellem 4.000 og 9.000 kroner årligt, vakte det opsigt rundt omkring på lærerværelserne.

'Det er mit indtryk, at omtalen har gjort stort indtryk på medlemmerne. Selv lærere, der har haft den faste holdning at gå imod ny løn, og som tidligere har sagt, at den vil være ødelæggende for arbejdsmiljøet, siger nu, at vi ikke har råd til at miste så mange penge', siger medlem af DLF's hovedstyrelse Henrik Billehøj.

Artiklen fortsætter under banneret

Som de fleste andre, der kommenterer sagen, erkender Henrik Billehøj, at tallene er behæftet med usikkerhed, men det kan ifølge ham ikke bortforklare, at andre grupper har fået penge, som lærerne skulle have haft.

'Hvis vi bliver ved med at sige nej til ny løn, vil det samme kunne ske igen. Vi er nødt til at have de redskaber, der skal til for at tilkæmpe os den del af den offentlige lønsum, der tilkommer os. De redskaber ligger i ny løn', siger han.

Usikkerhed i tallene

Tallene bag mediernes omtale stammer fra Danmarks Statistik. De er opbygget på en måde, der for første gang i ti år gør det muligt at sammenligne ajourførte oplysninger om lønforhold i det private og det offentlige.

Beregningerne er så nye, at man inden for de enkelte områder ikke kan skille enkelte faggrupper ud fra hinanden. Det giver en vis usikkerhed. Det samme gør det, at man ikke kan se, hvad lønudviklingen præcist dækker over.

Sygeplejerskerne har således fået en stigning ved at konvertere afspadsering til løn og ved at arbejde flere timer på nogle af deres vagter. Lærernes lønudvikling er påvirket af, at der i 1998 er blevet ansat mange nye lærere uden anciennitet.

'Jeg har ingen løsning på, hvordan man modregner den slags faktorer, men de betyder, at jeg ikke bryder mig om tallene. Selvom man skræller eventuelle uvedkommende faktorer bort, er der dog dokumentation for, at ny løn giver flere penge', siger Poul Pedersen, økonom i FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).

I DLF's hovedstyrelse er der vidt forskellige holdninger til, hvad man skal lægge i de nye statistiske oplysninger. I forhold til Henrik Billehøj indtager Astrid Schjødt Pedersen det diametralt modsatte standpunkt.

'Det er til at forudse, at den slags tal dukker op nu, hvor der er brug for at bearbejde meningsdannelsen. Kommunernes Landsforening har brug for at vise, at ny løn er en succes, og det samme har de organisationer, der er gået med på den. Det er heller ikke overraskende, at man kan registrere, at nogle grupper fik mere ud af sidste overenskomst end lærerne. Vi kan nu få et stem ja-tillæg, så vi også kommer med op, men det vil kun kunne mærkes her og nu. På længere sigt får ingen mere ud af ny løn, fordi kommunernes betalingsevne er begrænset. Lærerne kan godt i perioder blive klemt ved at blive i det gamle lønsystem, men det er min grundholdning, at arbejdsgiverne ikke kan holde til at udsulte os', siger hun.

Alle vidste det

DLF's næstformand Tom Egholm opfordrer til, at man slapper lidt af. Alle har vidst, at lærerne ikke tjente penge på at holde sig ude af ny løn ved overenskomsten i 1997. Derfor kan det ikke overraske, at det kan ses i statistikken. Han erindrer desuden om, at lærerne har en del penge til gode, fordi de ikke har fået en ret stor del af den decentrale løn. De penge der dækker op til 0,5 procent af lønsummen.

'Vi sagde nej med åbne øjne sidste gang, fordi vi frygtede, at den nye løn ville ødelægge arbejdsmiljøet, men alle er klar over, at det på sigt kan koste penge at blive udenfor. Jeg tvivler på, at lærerne vil finde sig i det, hvis andre grupper spurter forbi lønmæssigt. Det er vores opgave at forhindre sådan en udvikling, men det kan blive svært, hvis hele arbejdsgiversiden vil give decentral løn, og vi fastholder central løn', siger Tom Egholm.

Hovedstyrelsesmedlem og formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg mener, at oplysningerne fra Danmarks Statistik kun kan læses på en måde. Hvis ikke lærerne går over til ny løn nu, så mister de endnu flere penge, end de allerede har gjort.

'Vi har hele tiden sagt, at ny løn giver visse fordele, og vi har forberedt os på den ved gennem seks år at arbejde med decentral løn. Det har resulteret i over 2000 decentrale tillæg, der kan danne grundlag for ny løn. Sådan har man ikke kunnet gøre alle steder, så jeg kan godt forstå, når nogle fortsat er skeptisk indstillede', siger han.

Et af de steder, hvor man ikke er kommet nogle vegne med decentral løn, er på Als og i Sønderborg-området. Her har lærerkredsen fået afslag på forhandlinger fra hver af de seks kommuner, fordi de var travlt optaget af at forhandle ny løn med andre grupper. Derfor tror hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo, at der ligger penge og venter til lærerne, penge der kan ændre tallene i statistikken.

'Det kan dog ikke ændre, at lærerne lønmæssigt vil få det svært, fordi vi vil blive sammenlignet med andre grupper. Det sker allerede for vores ledere, fordi de er bedre lønnede end andre ledere på ny løn. En overgangssum for at gå over til ny løn kan ikke rette op på lønstrukturen inden for det offentlige. Det er noget vrøvl, når det i medierne fremstilles som om, ny løn løser alle problemer', siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet