I efteråret 1998 opsagde Danmarks Skolelederforening sin samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening for at oprette egen fagforening for ledere. I december mødtes lederrepræsentanter i DLF til stiftelse af en lederlandskreds. Skolelederne i folkeskolen har delt sig, og endnu er det umuligt at sige, hvordan fremtiden tegner sig.

Jeg har i min tid i skolens verden fået kendskab til nogle af de forskellige personalegruppers fagretslige tilhørsforhold. Der har været tale om de store kendte fagforeninger, men der har også været valgt alternativer til disse.

Samarbejde i dagligdagen inddrager ikke disse forhold. Det er et personligt anliggende, om man har brug for at have en fagforening bag sig, og om man ønsker at have en stærk fagforening, der gør sin indflydelse gældende omkring arbejdsforhold i tid og kroner, men som også tør sætte dagsorden for skolens indhold. Derfor er jeg medlem af DLF.

Medarbejdere og ledere har samme mål med skolen, mener jeg. Der stilles krav til skolen, det vil sige til alle ansatte. Vi har forskellige roller at udføre, og dem skal vi naturligvis have respekt omkring samt rum til at udfylde.

F-2000 sætter fokus på kvalitet i hele skolens virksomhed. Det er en opgave, som hver enkelt skole skal løfte, og som vi kan løfte! Der er uendelig megen god undervisning, udvikling og dannelse hver dag i det ganske land. Ligeledes god ledelse!

Nu er god undervisning og ledelse ikke entydige størrelser i et pluralistisk samfund som vores. Derfor skal hver enkelt skole definere sig, mål- og rammesætte sig, men samtidig beskrives de overordnede mål og rammer tydeligere. Læseplanerne varsles justeret, så de bliver mere konkrete. Skolens virksomhed skal kunne måles.

Det er denne virksomhed, vi har til fælles som ansatte i skolen. Den er karakteriseret ved et møde mellem mennesker - store og små. Vi mødes om en sag, nogen har noget for, som har betydning i mødet. Jeg er ikke ligeglad med dig, og jeg mærker, at du ikke er ligeglad med mig. Vi er nødvendigvis ikke altid enige i vores møde. Vores roller kan være så forskellige, at vi heller ikke kan blive det. Men det respekterer jeg, fordi jeg kan mærke, at der er et menneske og en holdning - en bevidsthed bag. I mødet involverer vi os. Det er én af forudsætningerne for menneskelig udvikling.

Tidligere er brugt ord som engagement, følelser og det at være kaldet.

Jeg tror ikke, at hverken pædagog, lærer eller leder mestrer jobbet uden at 'føle sig kaldet', være engageret i både sagen og mennesket.

Skolen er en stor opgave. Der er nye udfordringer hver dag, som vi løser i fællesskab. Nye udfordringer venter forude. Der ridses billeder op af et forår i konflikt, hvor Overenskomst 99 truer med at gøre os til modparter (endnu større modparter).

Men det skal være mit håb, at de store overskrifter: 'Kvalitet i undervisning, kvalitet i udvikling af børnene og gode arbejdsvilkår' kan samle alle ansatte i skolen.

Skolen skal være en arbejdsplads for personaler med en faglig stolthed. Hver enkelt af os på det ene eller det andet niveau har pædagogisk, menneskelig og fag-faglig kompetence, som også anvendes, udfordres og udvikles i skolen.

'For denne rene farve, den er mig som en vårens dåb, den la'r mig nyfødt arve en evighed af håb' (Kaj Munk, Den blå anemone).

Må den danske folkeskole i foråret 1999 få et rigt blomstrende anemonetæppe, selvom vækstbetingelserne ikke umiddelbart ser lovende ud!

Det fortjener det gode lærerarbejde, den gode ledelse og alle skolens mange børn.

Marianne Kondrup er viceskoleinspektør i Hammel