Forvirringen omkring indførelsen af nye prøveformer og nationale test har været enorm i klasselokaler, lærerværelser og på forældremøder. Mange lærere drager derfor nu et lettelsens suk over, at Undervisningsministeriet har udskudt de nationale test i engelsk, geografi og biologi med et år. Det giver dog lidt luft.

Men faktisk er der meget mere på spil end en kaotisk og overgearet implementering af ny lovgivning. Det er selve lovens indhold, der skaber fortvivlelse, desillusion og vrede på skolerne.

Undervisningsminister Bertel Haarder plejer at sige, at eftersom der kun er tale om ti nationale test af 45 minutters varighed i løbet af et helt skoleforløb, er der grænser for, hvor meget skade de kan gøre. Men han tager fejl.

Testene forandrer nemlig selve ånden på skolen. De er udtryk for en anden måde at tænke undervisning på og skaber en ny skole: Konkurrenceskolen.

Det er en skole, der er i modstrid med lærernes professionsideal. Derfor har mange lærere og skoleledere slået knude på sig selv de sidste to år, når de har budt velkommen til et nyt skoleår ved første skoledag og forældremøder. De er sat til at forvalte et skolesyn, som de fagligt set ikke kan stå inde for.

Det ligger nemlig dybt i enhver lærer, at »I skolen skal man træde varsomt, for dér vokser mennesker op«, som et velkendt motto lyder.

Lærere tror ikke på en skole, der er styret af konkurrence. De tror på en skole, der er gennemsyret af demokrati. En skole, der formidler en demokratisk kultur, som har lighed som mål. Det er en fagetik, der har dybe rødder.

»En skole kan åbne for demokratiets muligheder, men den kan også lukke for dem. Den kan stile mod vækst eller udvendig præstation. Den kan føre børnene ind i samarbejdets kunst eller presse dem ud i indbyrdes konkurrence«, skrev Julius Bomholt allerede i 1953 i artiklen »Skolens struktur« i bogen »Mennesket i centrum«.

Det demokratiske skoleprojekt er lykkedes i Danmark, i den forstand at det konkurrencefri skolesyn har skabt en skole, som eleverne er glade for at gå i, hvilket er ganske enestående internationalt set. De danske elever har lyst til at lære, mens elever i mange andre lande lider af præstationsangst. Nu er danske politikere imidlertid ved at sende den levende danske folkeskole ud i historiens mørke.

Nej, det egentlige problem er ikke lidt rod med implementering af noget lovgivning. Når så mange lærere bliver syge af stress, og endnu flere flygter fra faget, skyldes det, at de ikke kan arbejde med et skolesyn, som de ikke tror på.

Dét er det store tema i dagens skoledebat: Folketingets flertal ønsker en prøveorienteret konkurrenceskole, mens landets lærere går ind for en eksamensfri lighedsskole.

-jvo