Eva Hansen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi fik kort efter nytår at vide, at forhenværende overlærer ved Hedensted Skole, Eva Hansen, var afgået ved døden i skolens juleferie.

Eva Hansen forlod skolen sommeren 1997 efter mange års virke.

Vi, der kendte hende gennem mange år, husker hende som den ranke, venlige, hjælpsomme, kompetente lærer og kollega - altid slagfærdig og uimponeret med en særlig evne til at sætte tingene i perspektiv og altid vellidt af elever, kolleger og forældre.

Eva Hansen havde mange talenter, og hun brugte dem gerne - og med succes - sammen med eleverne.

Hun var, indtil skæbnen tog hårdt fat i hende, gennem mange år et væsentligt led i lærergruppen og et aktiv for skolen.

Sådan vil vi huske hende.

Kolleger på Hedensted Skole