Debat

Lærernes arbejdstid – vi har løsningen

KL bør ikke betænke sig på at indgå en arbejdstidsaftale, der bygger på vores principper. Vi har både erfaring med og dokumentation for, at det er det rigtige aftalegrundlag

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver dag undervises der i folkeskolen i respekt for og i overensstemmelse med folkeskoleloven.

Sådan skal det være. Derfor er det også oplagt, at vi som lærere ønsker en arbejdstidsaftale, der på de afgørende punkter giver lærerne de samme vilkår for at leve op til loven. Sådan er det langtfra i dag.

Den arbejdstidsaftale, vi har nu, giver kommunerne vide muligheder for at regulere lærernes vilkår. Det sker for eksempel, hver gang en kommune hæver lærernes undervisningstimetal og dermed forringer lærernes vilkår for at løse andre opgaver, der følger med undervisningen. På landsplan er der stor forskel på, hvor mange timer den enkelte kommune budgetterer med, at lærerne skal undervise.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er også meget stor forskel på, hvordan arbejdet i øvrigt er tilrettelagt. Overenskomsten giver mulighed for, at den lokale kreds kan indgå aftaler inden for rammerne af den gældende arbejdstidsaftale, og det har kredsene udnyttet, i den udstrækning det har været muligt. Nogle steder er der indgået helhedsaftaler, mens man andre steder har de forskellige arbejdsopgaver inddelt i selvstændige akkorder. Det er også en mulighed helt at fravige den lokale aftale ved at indgå en såkaldt KTO-aftale (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) med kommunen.

Ved overenskomsten i 2005 forsøgte vi at få en ny arbejdstidsaftale.

Hovedprincipperne var et maksimalt undervisningstimetal med en tilhørende timepulje til løsning af alle de opgaver, der følger med undervisningen.

KL ville ikke være med til en sådan aftale; forklaringen var, at kommunerne ønskede større råderum til ledelsen.

På den efterfølgende kongres besluttede vi, at kredse, der havde muligheden og viljen, skulle forsøge at indgå lokale aftaler, der byggede på de principper.

Det har 17 kredse gjort.

I efteråret 2006 fik vi konsulentfirmaet Mercuri Urval til at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse i nogle af de kredse, der enten har indgået KTO-aftaler, eller hvor arbejdet er aftalt i helhedsaftaler.

Resultatet var entydigt, at alle parter, lærere, ledere og forvaltninger, var meget tilfredse med de ubureaukratiske aftaler.

I august måned i år har vi gennemført en undersøgelse blandt lærerne i Herlev, der også arbejder med en KTO-aftale efter de principper, vi vil stille krav om ved Overenskomst 08. Tilfredsheden er i top, det er lærere, ledere og ikke at forglemme borgmester Kjeld Hansen enige om. Aftalen er fleksibel og understøtter lærernes professionelle ansvar for undervisningen.

»Alle parter, lærere, ledere og forvaltninger, var meget tilfredse med de ubureaukratiske aftaler«
Powered by Labrador CMS