Unge mod vold på Nettet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Overalt er der vold omkring os. Folk slås ihjel, børn, kvinder og gamle myrdes, og vi ser det på tv hver dag. Volden ligger lige under overfladen, og hvornår rammer den dig? Eller dem du holder af? Hvorfor vold - hvornår stopper det mon? Giv mig et svar'.

Sådan skriver Flemming på en ny hjemmeside om vold, som er udarbejdet af Skolegades Skole i Brønderslev og Voldssekretariatet under Justitsministeriet. Her kan alle unge, der har været udsat for vold eller frygter vold fortælle om deres oplevelser. Det foregår på en såkaldt script-side, hvor man både kan skrive og svare på indlæg. Brugerne kan således komme med gode råd og kommentarer og fortælle om deres egne erfaringer. Man kan også udfylde et spørgeskema om vold, og alle oplysninger vil senere blive bearbejdet af eleverne på Skolegades Skole og samlet i en rapport. Ud over debat er der også fakta om vold samt links til andre Internet-sider om vold. Hjemmesiden findes på: www.ungmodvold.dk