Juridisk set befinder danske skoleelever sig i en gråzone, når de surfer på Internettet. Det gælder, når de mere eller mindre bevidst klikker sig ind på hjemmesider med pornografi eller nazistisk propaganda.

Det gælder også, når skolen lægger billeder af eleverne ud på hjemmesider og dermed stiller dem til skue for millioner af netbrugere over hele verden.

Det er op til den enkelte skole eller kommune at fastsætte sine egne regler for brugen af Internettet. Det bekræfter både IT-konsulent (informationsteknologi) i Undervisningsministeriet, Ebbe Schultze, og jurist i Danmarks Lærerforening, Torben Romshøj.

Skolerne falder ind under almindelige strafferetlige regler om overtrædelse af for eksempel forbud om fremvisning af børneporno. Men ingen offentlig ret regulerer elevernes brug af Nettet på skolen.

Hverken lærerne eller skolen har derfor ikke noget ansvar for, at eleverne ikke får ting at se, som de ikke har godt af - eller at ubudne gæster klikker sig ind på billeder af for eksempel syvårige Karen i 1.c.

Stor risiko for misbrug

Det har fået David Miller, der er forældrerepræsentant på Sølvgades Skole i København, til at reagere.

'Det forbavser mig, at danske myndigheder og skoler tager så let på problemet. Det må skyldes, at lærerne ved meget lidt om, hvordan Nettet fungerer, og hvilke farer det rummer for misbrug af børn', siger den amerikansk fødte direktør for et edb-firma.

David Miller foreslår, at Undervisningsministeriet som et minimum kommer med en anbefaling til skolerne eller kommunerne om, hvordan de skal håndtere Internettet.

De kunne også indgå aftaler med IT-firmaer, som producerer de såkaldte 'barnepiger', som skærmer af for visse typer af hjemmesider, mener han.

Filtre dækker aldrig 100 procent og er derfor falsk tryghed?

'Ja, men det svarer til, at man siger: Okay, så gør vi bare ingenting. Det ville være det samme at sige: Okay, vi afskaffer gårdvagten, for der sker jo uheld i skolegården alligevel', siger han.

David Miller foreslår også, at skolerne indfører koder for adgang til skolens hjemmeside på Nettet. Hans frygt er, at blandt andre pædofile vil udnytte de oplysninger om børnene, som ligger på Nettet.

Så begrænser du jo den åbenhed og kommunikation, som var en del af pointen med Nettet?

'Ja, jeg kender godt argumenterne med, at Nettet er ligesom et stort bibliotek. Men på et bibliotek og især et skolebibliotek er der foretaget en udvælgelse. Man finder for eksempel ikke pornoblade. At lægge åbne hjemmesider om børnene ud på Nettet svarer til, at du lægger skolen på Strøget og åbner alle døre og vinduer', siger han.

For David Miller er det afgørende problem dog ikke, at børnene kan klikke sig ind på sex-sider, men at andre kan skaffe sig oplysninger om eleverne.

'Jeg lever af at oversætte edb-programmer, også til børn, så jeg går helt ind for, at børn skal bruge edb. Men Undervisningsministeriet burde gå foran med en oplysningskampagne om misbrug af Nettet. Vi kan for min skyld godt have et afslappet forhold til Nettet, når det gælder voksne. Men den danske afslappede holdning dur ikke, når det gælder børn. Det har vi også set eksempler på i den sidste tids pædofili-skandaler', siger David Miller.hb

Lokale filtre

Sektornettet har lagt centrale filtre ind, der hvert halve år filtrerer nyhedsgrupper om porno og sex væk fra serveren.

UNI-C, som driver Sektornettet, diskuterer i øjeblikket internt, om man også skal indføre en hjemmesidefiltrering.

'Jeg tror ikke, vi vælger en central filtrering. Muligvis lægger vil nogle filer ud, som skolerne kan downloade, hvis de selv vil opbygge filtre', siger Steen Weidemann fra UNI-C.

Han peger på, at alle ifølge straffeloven har pligt til at melde til politiet, hvis de finder sider med børneporno.

Det kan ske ved at klikke på en særlig anmelde-knap, som findes på politiets hjemmeside: www.politi.dk