Lærerne skal undervise noget mere, klassekvotienten skal op, og skolernes bygninger skal sættes i stand. Det er den cocktail, kommunerne vil bruge for at få plads til de godt 13.000 flere elever, som statistikkerne viser, at der vil komme i folkeskolen i 1999, lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening (KL). Frem til år 2008 regnes med en samlet vækst på 100.000 elever - i nogle kommuner vil elevtallet stige med op til 28 procent.

Kommunernes Landsforening har i en budgetaftale med regeringen givet håndslag på, at realvæksten i de kommunale budgetter højst må være én procent om året i de næste fire år. Men allerede nu budgetterer kommunerne med en samlet udgiftsstigning på 1,37 procent i 1999. Derfor har regeringen bedt kommunerne aflevere et revideret budget 15. februar, hvor der skæres ti procent af anlægsudgifterne. Det vil blandt andet gå ud over nybyggeri og istandsættelse af skoler.

Danmarks Lærerforenings cheføkonom, Steen Frandsen, kalder regeringens krav 'en helt urimelig straffeekspedition'. Kommunerne holder sig inden for en betydeligt snævrere økonomisk ramme end tidligere. Det er vanvittigt at blive ved med at udskyde ombygninger af forældede folkeskoler, mener han.

Måske vil besparelserne på anlægsbudgetterne give sig selv, fordi kommunerne ikke kan få finansieret det planlagte byggeri, mange kommuner har nemlig søgt lån fra en ekstraordinær lånepulje på 500 millioner kroner, hvoraf de 300 millioner er øremærket til skoleområdet. Men da der er søgt om dobbelt så mange penge, som der er i puljen, må mange kommuner nøjes med de mest presserende byggerier.

Vicekontorchef Lene Sillasen fra KL forventer, at kommunerne vil prioritere vedligeholdelse af skoler frem for nybyggeri: 'Det er lidt nemmere at udskyde en ombygning et år eller to, fordi det nu har været et problem gennem en lang årrække med utidssvarende skolelokaler', siger hun.

Billigere undervisning

Fra 1997 til 1998 faldt udgiften per elev i gennemsnit med 100 kroner, og fra 1998 til i år falder den ifølge de kommunale budgetter med 50 kroner.

'Tendensen fra 1995 til 1999 er en stigende effektivisering. Det er aftalt med regeringen, at folkeskolen skal have flere penge, og at der skal være en større ressourceudnyttelse målt per elev', siger Lene Sillasen. Af de 51 kommuner, som budgetterer med faldende elevudgifter, regner hver femte samtidig med at give flere undervisningstimer. Kort sagt: Lærerne skal undervise flere elever ad gangen i længere tid.

KL's budgetundersøgelse viser, at bevillingerne på folkeskoleområdet er på 2,3 procent mod kun knap 1,4 procent på det kommunale område som helhed.

'KL's beregninger viser, at der stort set vil ske en vækst i skolebevillingerne, der svarer til væksten i elevtallet', siger DLF's cheføkonom. Men tallene viser ikke, om serviceniveauet på folkeskoleområdet er fastholdt.

'I deres beregninger har KL ikke reguleret for den omkostningsudvikling, der forventes på folkeskoleområdet, men blot anvendt den reguleringsprocent, der gælder for hele det kommunale serviceområde', siger Steen Frandsen.

En undersøgelse, som DLF har foretaget, viser, at de lokale vurderinger er, at cirka halvdelen af kommunerne i år vil gennemføre forringelser på skoleområdet i forhold til 1998.

'Det er et meget uheldigt signal i forhold til de krav, der stilles til skolens udvikling', siger Steen Frandsen. Projekt 'Folkeskolen år 2000' og de mange kvalitetsprojekter skaber naturligt nok forventninger om øgede ressourcer, mener han.

Kommuner sænker kvaliteten

'Enten må der tilføres de nødvendige ekstra ressourcer, eller også må regeringen, KL og kommunerne erkende, at de er i gang med at sænke kvaliteten af folkeskolen i en tid, hvor stort set alle er enige om, at der skal satses mere på uddannelse. Der er ingen nemme veje til at finansiere de 100.000 ekstra elever. Lærerne afviser at arbejde mere for samme løn. Og ideen om, at man kan fastholde kvaliteten ved dårligere forberedte timer, er uden hold i virkeligheden', siger Steen Frandsen.