0   203

Måske ku' vi . . .

Berit Meng og Jette Skiveren lod kollegerne på Klokkerholm Skole mærke den sundhedsfremmende undervisning på deres egen krop

Første scene: Beskrivelsesfasen

(Klokkerholm Skoles 29 lærere sidder omkring fem slidte borde i skolens aula. Bordene er pyntet med rød- og hvidternede papirservietter. På hvert bord står der glas med gulerods- og agurkestave, som man kan tage af, men ingen benytter sig af tilbuddet. Alle lytter opmærksomt. Oppe ved tavlen går to af lærerne, Berit Meng og Jette Skiveren, frem og tilbage. De taler. Hurtigt og indstuderet afløser den ene replik den anden, og talerne fuldender hinandens sætninger. Berit Meng og Jette Skiveren er i gang med at beskrive deres arbejdsplads, Klokkerholm Skole. Det er mørkt udenfor).

'Klokkerholm Skole er en god arbejdsplads'.

Artiklen fortsætter under banneret

'Den ligger i et herligt grønt område med masser af plads og frisk luft'.

'Klokkerholm Skole er en mellemstor skole med 300 elever . . .'

'. . . og knap 30 lærere, den ældste fra årgang 35 . . .'

'. . . og den yngste fra 1969'.

'Som lærere har vi en utrolig god ferieordning . . .'

'Vores arbejdstidsregler er fuldkommen uigennemskuelige . . .'

'. . . til gengæld får vi fast løn'.

'Og så har vi en tillidsrepræsentant . . .'

'. . . og en sikkerhedsrepræsentant . . .'

'. . . og en skoleleder, som netop er blevet klippet'.

'Sådan', siger Jette Skiveren, 'indledes ethvert undervisningsforløb inden for det, der kaldes sundhedsfremmende undervisning: Man skal beskrive sit emne med vægt på de positive ting. Altid det positive først'.

'Nu skal I', fortsætter Berit Meng og vender sig mod kollegerne i salen, 'beskrive Klokkerholm Skole. Vi tager en runde, og så skal I hver især nævne mindst én positiv ting ved skolen. Bagefter prøver vi at indkredse nogle af de forhold, som vi gerne vil lave om eller ændre. Okay? Gå bare i gang! Hvad er positivt ved skolen?'

'Der er ikke ret langt til alderdomshjemmet', lyder der fra et sted i salen.

Anden scene: Utopifasen

(Omgivet af reoler og kasser med bøger sidder Birthe Larsen, Marianne Vestergaard, Christine Vaaning og Steen Frederiksen omkring et bord på Klokkerholm Skoles bibliotek. De skal lave en collage af biblioteket, sådan som det efter deres mening burde være. Lad jer ikke begrænse af økonomi eller politik. Lav det ultimative mediatek. Sådan lød opgaven til denne gruppe. Under loftet hænger der 60-70 centimeter høje papfigurer af hovedpersonerne fra forskellige børne- og ungdomsbøger. Lige over bordet, hvor lærergruppen er samlet, hænger Lange Peter Madsen. På bordet ligger et stort, hvidt kartonark, nogle mindre, kulørte ark og en kasse med farvekridt. Scenen starter, da Leif Jacobsen kommer farende ind med en håndfuld lyserødt crepepapir).

'Her er noget lyserødt papir, så vi kan lave det lidt floffi-floffi ligesom drømme. Det er utopier jo'.

'Tog du ikke den saks med?'

'Og en limstift'.

'Her i midten skal vi have et bordarrangement med 28 computere'.

'30. Der er altid nogle, som er i stykker, og i nogle af klasserne er der 29 elever. Vi skal have mindst 30'.

'Det er sgu godt, du ikke er formningslærer'.

'Fik du ikke en limstift?'

'Nej, han ville ikke af med den. De bliver altid stjålet', siger han.

'Kan vi ikke bare lave biblioteket helt rundt?'

'Nej. Sekskantet. Ud fra hver side kan vi bygge værkstedsrummene'.

'Musikværksted, sløjdsal, formningslokale og så videre. Så ligger biblioteket inden i midten af det hele'.

'Klip en sekskant ud af det røde ark?'

'Sekskantet. Hvad hedder sådan en figur?'

'Pentagon? Nej, det er femtakket'.

'En seksagon, måske?'

'Få nu fat i en limstift'.

'Der skal være en brevsprække, hvor læreren bare smider materialet ind, når han er færdig med det. Og så skal der være en fuldtidsansat servicemedarbejder, som sørger for at sætte det hele på plads'.

'Ja, og så skal vi også . . .'

Der lyder et brag, og al snak forstummer, da Lange Peter Madsen falder ned på bordet.

Tredje scene: Handlefasen

(Birthe Larsen, Marianne Vestergaard, Christine Vaaning, Steen Frederiksen og Leif Jacobsen sidder ved et bord i aulaen. De rød- og hvidternede servietter er krøllede, og der er kun få grøntsagsstaver tilbage i glassene. Gruppen har lige præsenteret sit bud på det ideelle skolebibliotek. Nu skal den indkredse de kræfter, som forhindrer, at utopien bliver virkelig, og give sit bud på, hvad den vil gøre for at sikre, at utopien bliver til virkelighed).

'Kan man ikke få EU-midler til det?'

'Det koster mange millioner'.

'Kan vi finde fonde, som vil støtte?'

'EU's udviklingsfond? De giver meget til det her område'.

'Hvad med at sælge biblioteket? Ligesom i Farum'.

'Der er da ingen, som vil købe det'.

'Lad os sælge det til en el-installatør. Så kan han tjene penge på at sætte computerne op'.

'Vi kunne også præsentere projektet for de lokale politikere. De overvejer at nedlægge nogle af de små folkebiblioteker. Måske kunne vi komme med i en forsøgsordning, hvor man gjorde skolebiblioteket til et samlingspunkt og lod det overtage folkebibliotekets lokale rolle'.

'Måske'.

'Vi må fortsætte snakken på næste møde i pædagogisk råd'.id


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet