Tak for din reaktion i Folkeskolen nummer 1/2.

Jo, hvad du skrev i dit indlæg om 'opsparede aggressioner' over for dig, skal såmænd nok passe. Længe har jeg bemærket mig dine ofte forunderlige meninger. For ikke længe siden var du for eksempel ude i medierne med budskabet om det forkerte i at give børn lektier for, da man derved stjæler deres fritid. Nej, kundskaber og færdigheder er ikke så vigtige, forstår man - om bag i køen med krav fra lavstatusskolen. Mon der i hele den vide verden findes børn, der stilles så få krav til som danskernes?

At vi skal se at komme væk fra, hvad du kalder 'østerskulturen' - lukketheden betyder det vel - er jeg også enig med dig i. Herefter hører samklangen op. Dele af mit indlæg ser du ud til at have misforstået. Jeg bliver nødt til lige at gentage, at du i din 'Bagsmæk' (Folkeskolen nummer 48) blandt andet skrev følgende: 'Ofte kan man opleve engagerede og fagligt kompetente lærere, som har forberedt sig nøje til deres undervisning. Men ofte er disse lærere så at sige alene i klasseværelset med deres stof. Deres opmærksomhed er i alt for ringe grad vendt mod barnets sociale trivsel. Børnene overser de . . .'

Vist gør de ej - oftere 'the other way round'. Her er det, du forekommer mig lodret uvidende. Klasselærere har jo været socialarbejdere, lommepsykologer og sjælesørgere i mange år. Ved du ikke det? I mit lange lærerliv har jeg deltaget i utallige møder/samtaler med kolleger, forældre, psykologer i forsøg på at redde et barns skoleliv. Et af hovedproblemerne er jo frustrationen over alle de tidskrævende tiltag, der spærrer vejen for kerneydelsen. Jeg tror, at den lærerbemærkning, jeg oftest har hørt, lyder: 'Kunne vi endda bare få lov at undervise'. Hvad angår 'en ganske ny undersøgelse', som du refererer til - den om mobning - har livet lært mig at spise godt med brød til. Der er ikke mange undersøgelser, der ikke ender med det ønskede facit. Til alle tider har nogle børn haft plageånder. Jeg tvivler på, at problemet skulle være mere udbredt nu. Faktisk tror jeg: tværtimod. At de fleste er blevet dårligere til 'at bide i sig', må du vide. Nå ja, her kommer jeg til at tænke på, at kan hænde du som psykolog synes, det er en glimrende ændring. Det gode ved vor tids skole er jo, at den er kærlig og tager hånd om børns trivsel. Kunne så endda omsorgsfuldheden udbredes til en større kærlighed til viden af færdigheder og basal viden - også for eksempel ved at stille konsekvente krav til lektier! Du er forhåbentlig enig med mig i, at det barn, der ingen krav stilles til, er man ligeglad med? Det giver stor tryghed at kunne noget. Så har de tilmed noget at leve af og på, når de bliver voksne. Hvis de bliver voksne! Ikke sandt, Halse? - Hermed slut fra min side.

Else Baggesen

Hjørring