I et udskolingsforløb på Humlebæk Skole for alle 7.-.9.-klasser har midlet til forandring været faste elevteam. Hver årgang udgør en helhed, som fleksibelt kan deles op i hold og elevteam efter behov. I løbet af skoleåret veksles der mellem perioder med fagfaglige forløb, temauger og projektuger.

Et elevteam består af tre eller fire elever, som i alle gruppearbejder udgør en enhed i et halvt eller et helt år. Teamet bliver en fasttømret enhed, og teamets forældre er involveret i dets arbejde. "Man behøver overhovedet ikke at være venner for at kunne samarbejde", udtaler en elev. Teamene er sammensat af lærerne ud fra faglige og sociale hensyn. Der holdes elevteammøder, hvor både lærere, forældre og elever deltager, og hvor eleverne er den udfarende kraft.

Forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har deltaget som sparringspartnere, og Per Fibæk Laursen redegør i et afsnit for begreberne aktionslæring og aktionsforskning. Han vurderer, at denne form for aktionslæring har givet mere motiverede elever og tilfredse og engagerede forældre. Lærere, elever og forældre er gået i aktion for at skabe noget nyt. Undervejs i forløbet reflekterer de over deres praksis, ændrer den, evaluerer og får samtidig en generel pædagogisk viden. Per Fibæk Laursen skriver: "Der er brug for, at de mennesker, der umiddelbart er involveret i skolens dagligdag - lærere, elever, forældre - sammen går i spidsen for skolens udvikling og sætter en dagsorden for, hvad samfundet kan og bør forvente af dets skole". Det skaber forvirring, når organisationer, politikere og eksperter ustandseligt udtaler sig om en folkeskole, de ikke ved ret meget om.

Skolens ledelse bakker projektet op, og hele værdigrundlaget og organisationen slutter op om eksperimentet. Der holdes ikke kun elevteamsamtaler, men også traditionelle forældresamtaler, projektsamtaler, årgangsrådsmøder og årsmøder, hvor både pædagogiske og sociale forhold diskuteres.

Udtrykket "omlagt undervisningstid" betyder, at deltagelsen i møderne, hvor linjen lægges for samværet og undervisningen, betragtes som en del af elevernes opdragelse til samtale og demokrati. Det giver dem lærelyst, ansvarsfølelse og engagement. I et eksempel på en årsplan for en årgang står der blandt andet, at eleverne skal have faglige udfordringer, lære at planlægge og evaluere selv, og lærerne skal præsentere dem for "fantasifulde tekster og billeder og skabe et rum, hvor oplevelse, fantasi, humor og virkelyst bliver en naturlig del af hverdagen". Der er således et klart formuleret værdigrundlag.

Forældrene deltager i de nævnte mødeformer og gør deres indflydelse gældende i diskussionerne. Skolen lægger vægt på at formulere en klar profil, som forældrene kan forholde sig til, og forældrenes rolle er hovedsagelig sparringspartnerens.

Mit eneste kritikpunkt er, at rapporten undertiden virker uoverskuelig og dårligt disponeret. Jeg kunne ønske mig, at dette spændende stof havde været formidlet i en mere sammenhængende fremstillingsform med en klar disponering og et mindre abrupt sprog. Men projektet er et godt alternativ til de mange forsøg på at skabe et mere meningsfuldt skole-hjem-samarbejde, hvor eleverne kan spille en aktiv rolle. Hæftet kan kraftigt anbefales.